Hop til hovedindhold

Forside » Mellemtrin »

Bookcamp

Forældre

Baggrund for konceptet

Bookcamp er et forløb for skoleklasser på mellemtrinnet. Forløbet har fokus på elevernes fordybelse i en enkelt roman, og vi arbejder med børnenes læseglæde gennem stemningsfuld højtlæsning, kreativ meddigtning og fælles samtale. Eleverne er medbestemmende og aktivt deltagende igennem hele forløbet, der afsluttes med et besøg af bogens forfatter, som eleverne skal interviewe.

Kom i gang med konceptet

Er du interesseret i at vide mere om Bookcamp? Spørg på dit lokale bibliotek, om de tilbyder Bookcamps for skoleklasser.

Biblioteker

Baggrund for konceptet

Bookcamp er et forløb for skoleklasser på mellemtrinnet. Forløbet har fokus på elevernes fordybelse i en enkelt roman, og vi arbejder med børnenes læseglæde gennem stemningsfuld højtlæsning, kreativ meddigtning og fælles samtale. Eleverne er medbestemmende og aktivt deltagende igennem hele forløbet, der afsluttes med et besøg af bogens forfatter, som eleverne skal interviewe.

Kom i gang med konceptet

Bookcamp er et koncept, der tilpasses den enkelte klasse i samarbejde mellem lærer og bibliotek. Rammen er, at klassen besøger biblioteket i alt tre gange á 4-5 timer og afslutter forløbet med et forfatterbesøg. Fokusområder for hvert besøg er:

1. besøg: Oplevelseslæsning

Forløbet indledes med højtlæsning af en fælles roman i tre forskellige stemningsfulde scenarier - gerne med forskellige oplæsere. De stemningsfulde scenarier kan for eksempel være et mørkt og uhyggeligt kælderrum, et lyst rum med fin udsigt eller måske ude i naturen under et træ? Herefter en fælles samtale om, hvordan stemninger og oplæsningsstemmer påvirker oplevelsen af historien. Ud fra den viden planlægger eleverne parvis en højtlæsningssituation for deres venskabsklasser, og denne skal afvikles på skolen inden næste besøg på biblioteket.

2. besøg: Kreativt arbejde med romanen

Dagen indledes med øvelsen 'fælles hukommelse', hvor vi genopfrisker bogens handling i fællesskab. Herefter arbejder eleverne kreativt med enten booktrailers, stop-motion-film, lego-scener eller bogplakater. Lærer og bibliotekar har på forhånd valgt den aktivitet, klassen skal arbejde med.

3. besøg: Interviewspørgsmål og interviewteknik


Dagen indledes med elevernes præsentation af deres kreative arbejde. Herefter formulerer klassen i fællesskab spørgsmål til bogen og forfatteren ved brug af metoden 'det norske barnbokbad'. Som forberedelse til forfatterbesøget arbejder klassen med øvelser i interviewteknik.

4. besøg: Mød forfatteren

Eleverne interviewer forfatteren om bogen.

Arbejde på skolen imellem biblioteksbesøg

Imellem hvert besøg er der opgaver, som klassen skal arbejde med. Dels skal de læse eller lytte et stykke videre i bogen, men også færdiggøre det arbejde, de har påbegyndt på biblioteket. Efter første besøg skal de afvikle højtlæsning for deres venskabsklasse, efter andet besøg skal de færdiggøre det kreative arbejde og efter tredje besøg skal de øve sig på interviewsituationen.

Undervisningsmateriale og beskrivelser af øvelser findes under Materialer og grafik.

Hvad skal biblioteket?

Biblioteket har teten på både planlægning og afvikling af et Bookcamp-forløb. Det betyder, at I bl.a. skal:

  • Tage stilling til hvilken roman, der skal læses samt hvilket klassetrin, I vil udbyde forløbet til

  • Beskrive forløbet i enten skolekatalog, på hjemmeside eller andet

  • Indkalde læreren til et planlægningsmøde på biblioteket

  • Fastsætte datoer for klassens biblioteksbesøg og booke lokaler, skærme og andet

  • Detailplanlægge de enkelte dage og afvikle klassens besøg

  • Kontakte den pågældende forfatter og aftale en dato for det afsluttende oplæg

  • Evt. koordinere interviewsituationen, hvis der er flere klasser, der har deltaget i et Bookcamp-forløb og stiller med spørgsmål og interviewere til det afsluttende forfatteroplæg

Vær opmærksom på, at forløbet er relativt tidskrævende, men det er muligt at plukke i aktiviteterne eller afvikle en mini-udgave af en Bookcamp.

Samarbejde på tværs

En grundtanke med konceptet er, at lærer og bibliotekar samarbejder om planlægningen af forløbet med hver deres viden og faglighed. Læreren har en indgående viden om eleverne og deres faglige standpunkt, interesser og tidligere arbejdsområder mv. Bibliotekaren bidrager med viden om egnet litteratur og formidling af denne gennem oplæsning, kreative aktiviteter og facilitering af forfatterbesøg. Den kreative aktivitet eller undervisning i interviewteknik kan afvikles af enten lærer eller bibliotekar alt efter kompetencer og interesseområder. Dette aftales i planlægningsfasen.

Forældrene informeres om, at deres barn deltager i Bookcamp på det lokale bibliotek, og kan eventuelt inviteres til det afsluttende forfatteroplæg.

Hvilke biblioteker tilbyder dette koncept?

Aarhus Bibliotekerne tilbyder konceptet Bookcamp i 2021.

Hvem står bag konceptet?

Kontaktpersonen på konceptet Bookcamp er Mette Rabæk Poulsen fra Aarhus Bibliotekerne, som kan kontaktes på mail: merp@aarhus.dk eller telefonnr. 4185 4186.

Glade børn der læser

Materialer og grafik

Her finder du materialer som Aarhus Bibliotekerne har brugt til planlægning af Bookcamps. Et forløb kan afvikles på lige præcis den måde, der giver mening for jer, men disse beskrivelser kan bruges til inspiration.

Inden Bookcampen

Eksempel på tekst til skolekatalog og hjemmeside (PDF)

Eksempel på et planlægningsskema (Word-dokument)

Brev til lærere (Word-dokument)

Brev til forældre (Word-dokument)

Kreativt arbejde med romanen (vælg én aktivitet)

Booktrailer-workshop (PDF)

Lego-workshop (PDF)

Bogplakat-workshop (PDF)

Interviewteknik-workshop (PDF)

Det norske barnbokbad

Pixi-udgave af barnbokbad – herunder øvelsen 'fælles hukommelse' (PDF)

Eksempel på spørgsmålsark formuleret af eleverne (PDF)

Evaluering

Beskrivelse af evalueringsmetode (PDF)

Fagprofessionelle

Baggrund for konceptet

Bookcamp er et forløb for skoleklasser på mellemtrinnet. Forløbet har fokus på elevernes fordybelse i en enkelt roman, og vi arbejder med børnenes læseglæde gennem stemningsfuld højtlæsning, kreativ meddigtning og fælles samtale. Eleverne er medbestemmende og aktivt deltagende igennem hele forløbet, der afsluttes med et besøg af bogens forfatter, som eleverne skal interviewe.

Samarbejde på tværs

En grundtanke med konceptet er, at lærer og bibliotekar samarbejder om planlægningen af forløbet med hver deres viden og faglighed. Læreren har en indgående viden om eleverne og deres faglige standpunkt, interesser og tidligere arbejdsområder mv. Bibliotekaren bidrager med viden om egnet litteratur og formidling af denne gennem oplæsning, kreative aktiviteter og facilitering af forfatterbesøg. Den kreative aktivitet eller undervisning i interviewteknik kan afvikles af enten lærer eller bibliotekar alt efter kompetencer og interesseområder. Dette aftales i planlægningsfasen.

Forældrene informeres om, at deres barn deltager i Bookcamp på det lokale bibliotek og kan eventuelt inviteres til det afsluttende forfatteroplæg.

Vidste du, at der også findes et tilbud til børn i alderen 0-6 år?

Bibliotekernes Sprogspor er bibliotekernes fælles indsats, som støtter sprogstimulering og tidlige læsefærdigheder.

Besøg Sprogsporet