Menu

80 år med mumitroldene - på biblioteket

Mumitroldene er skabt af Tove Jansson, som var en finlandssvensk maler, tegner og forfatter. De første romaner blev til under - og som reaktion på - 2. verdenskrig, hvilket de bærer præg af. Mumitroldene er stadig kendte og elskede i store dele af verden. Her 80 år efter at mumiuniverset blev skabt, kan verden også opleves som et utrygt sted for både børn og voksne, og dermed får historierne og karaktererne ny relevans.

Aldersgruppe:
0-3 år, 3-6 år, 0-3. klasse

Antal:
Ubegrænset

Varighed:
30 min.

Bøgerne om mumitroldene

Serien til selv- og højtlæsning (bind 1-9)

De små trolde og den store oversvømmelse Kometen kommer Troldkarlens hat Mumifars erindringsbog Farlig midsommer Troldvinter Det usynlige barn Mumifar og havet Sent i november

Samlet udgave

Mumitrolden. De tre første romaner Mumitrolden. De tre næste romaner Mumitrolden. De tre sidste romaner

Tegneseriestriberne (bind 1-5)

Mumitrolden. 1. bind Mumitrolden. 2. bind Mumitrolden. 3. bind Mumitrolden. 4. bind Mumitrolden. 5. bind

Udover de oprindelige romaner findes i dag et væld af bøger for børn i alle aldre, hvor de populære mumifigurer optræder på forskellig vis - nogle tro mod Tove Janssons oprindelige historier, mens andre er nye fortællinger. Her finder du et udvalg:

Billedbøger til de 1 til 3-årige

Bedste venner Du er modig, Mumi Mumitrolden er sød og rar! Snorkfrøken er dejlig! Lille My er sjov!

Billedbøger til de 3 til 6-årige

Mumi, Mymlen og lille My Den farlige rejse Mumitrolden og den første sne Velkommen til Mumidalen Mumitrolden - Mumifar og den store oversvømmelse

Om Tove Jansson og mumiuniverset

Tove Jansson (1914-2001) og hendes familie var påvirket af både verdenskrigene og borgerkrigen i Finland, som hendes far deltog i. De første historier om mumitroldene blev skrevet under 2. verdenskrig. Udover sine romaner for både børn og voksne skabte hun også malerier, billedbøger og tegneserier. Hun er bedst kendt for historierne om mumitroldene og følte nogle gange, at de tog for meget tid og fokus fra hendes øvrige arbejde. Samtidig var mumiuniverset dog en god indtægtskilde for kunstneren, og både figurerne og historierne sælger stadig godt over store dele af verden. Jansson er da også anerkendt i dag som kunstner og forfatter udover som ophavskvinde til mumitroldene.

Tove Jansson Billedhuggerens datter Mumitroldene og tilværelsens gåde Livet i Mumidalen

Frygt og andre store følelser

Ligesom den samtidige Astrid Lindgren turde Tove Jansson godt tage fat på de store emner og følelser i sine fortællinger til børn. Litteraturen kan være en måde at bearbejde og sætte ord på tanker og følelser, som måske ellers kan være svære at håndtere. Børn i dag kan også komme til at opleve eller høre skræmmende ting om krig og klimakrise. Her kan Janssons univers måske hjælpe til at tage hul på nogle svære samtaler med børn.

Mumidalen er hyggelig, men ikke altid et sikkert sted. Katastrofer lurer i form af oversvømmelser, vulkaner og kometer, som man møder allerede i de første bøger. Heller ikke alle karakterer er så hyggelige og elskelige som Mumitrolden. Der er fx forfaderen i kaminen og væsenet, der kun ses som lysende øjne under opvaskebordet. De fleste vil nok også kunne huske Murren, den ensomme, grå skikkelse, som søger lys og varme, men i stedet spreder mørke og kulde - ilden går ud og græsset visner, hvor Murren går.

Bøger for børn om krig, flugt og klimaforandringer

Jeg fortæller en krig Alfons og Hamdis soldaterfar Trylleblik Et barns have Anne Frank Når kaniner bliver bange Krigen Krigen der ændrede Rondo De fremmede Byen der hviskede På flugt Helmut på flugt Da hvalerne gik i land En som Hedvig Vitello redder verden Den uventede gæst Det vilde Jørgen Pingvin gør noget ved klimaet

Vidste I dét om mumitroldene?

  • Nogle steder har historierne om mumitroldene været forbudte for børn, fordi de kan være så skræmmende
  • Den første tegning af en mumitrold blev tegnet på væggen af et das (udendørs toilet) i et sommerhus
  • Navnet 'Mumitrolden' fandt Tove Jansson ikke selv på - det var et navn, hun havde fra sin onkel Einar
  • Det var som tegneseriestribe i aviser, at mumitroldene som brand for alvor slog igennem
  • Historierne er oversat til 60 sprog og filmatiseret flere gange
  • Efter den sidste mumibog udkom i 1970, skrev Tove Jansson kun for voksne

Hvilken mumi-karakter er du selv? Tag personlighedstesten ved at klikke på linket her (engelsk/svensk/finsk).

Kilder: historienet.dk, forfatterweb.dk, litteratursiden.dk, Ardagh, Philip: Livet i Mumidalen. Carlsen, 2017.

Aktivitetsforslag

Kaffeselskab

Arranger et kaffeselskab som Mumimor ville have gjort det. Server fx pandekager, kaffe og saftevand på et rødternet skovturstæppe.

Kreaworkshop

Naturkrea: Brug naturmaterialer til at skabe fine ting, fx kort med pressede blomster, blomsterkranse, sten med malede motiver.

Naturkrea for børn Den store bog om naturkunst Børnenes naturhobbybog

Fiskedam: Lad børnene tegne fisk og klippe dem ud af karton. Fold nogle papirclips ud og sæt dem på fiskene som hager. Og sæt en anden papirclips på en stang som krog. Så kan I fange fisk i jeres egen fiskedam.

Skab dit eget magiske væsen: Lad børnene overveje, hvordan deres væsen skal se ud, og hvilke karakteristika det har. Brug fx foamclay, vandfarve, farveblyanter eller lav en collage.

Mumihuset: Byg Mumihuset ud af køkkenrullerør og karton.

Din egen bogforside: Find på din egen titel og illustration til forsiden på en helt ny historie om alle personerne i Mumidalen.

Ark til at tegne forsider på

Alle aktiviteter kan sættes op som selvkørende kreastation med info og materialer, eller I kan evt. booke en kunstner.

Naturvidenskab

Arrangér et lille foredrag om naturemner relateret til mumiuniverset. Hvad er fx en komet? Hvorfor går nogle dyr i dvale? Hvordan ser en fisk ud indeni? Hvordan opstår oversvømmelser? Alt afhængigt af lokale ressourcer og netværk kan I enten selv fortælle eller få nogen udefra til at komme med et lille foredrag. Suppler med relevante bøger om emnerne.

Kometen kommer er Tove Janssons anden bog om mumitroldene. Læs også historien om Emil fra Lønneberg, hvor en komet frygtes at ramme Vimmerby.

Kometen kommer Mere om Emil fra Lønneberg Kom med ud i rummet Vintersøvn

Erindringer

Mumifar har skrevet en erindringsbog. Men hvad er erindringer? Kan man skrive dem ned, tegne dem eller fortælle dem? Måske kan I få besøg af en lokal bedsteforælder til at fortælle sine erindringer og svare på spørgsmål om, hvordan det fx var at gå i skole i gamle dage. Det kan også være, at I kan hænge "talende klemmer" eller lign. optageudstyr i udlånet, som gæster kan indtale erindringer i.

Materialer og grafik til print

Farvelægningsark med Snorkfrøkenen

Farvelægningsark med blomsterkrans

Farvelægningsark med mumifamilien

Materialerne er venligst stillet til rådighed af finske Moomin Characters.