Menu

Bliv boganmelder - et tilbud til børn med læsevanskeligheder

På Rødovre bibliotek har man haft succes med at hjælpe læsemotivationen på vej med ”Bliv anmelder”. Mange børn med læsevanskeligheder skal træne deres læsning ved at læse letlæsningsbøger, der ikke nødvendigvis er alderssvarende. ”Bliv boganmelder” gør det muligt at flytte børnenes fokus fra at være en dårlig læser til, at de hjælper biblioteket - der arbejdes med empowerment i forhold til at opbygge børnenes tro på sig selv som læsere.

Aldersgruppe:
4-6. klasse, 7-9. klasse

Deltagere:
Børn fra 4. - 9. klasse

Varighed:
En måned

Kom i gang

”Bliv boganmelder” er et tilbud til børn med læsevanskeligheder, og det kan være en hjælp til de børn, der mangler læsemotivation. Det er et ad hoc tilbud, der kan bruges, når I har børn med læsevanskeligheder i udlånet. Det kan også bruges til ordblindegrupper på skolerne.

Forberedelse

  • Print anmelderarkene ud og hav dem i udlånet (måske i en skuffe, da tilbuddet som udgangspunkt ikke er tænkt til alle).
  • Indkøb belønning i form af snacks.

Sådan gør du

Med ”Bliv boganmelder” hjælper børn med læsevanskeligheder biblioteket med at læse og anmelde de mange nye letlæsningsbøger, der kommer. For at være anmelder skal barnet:

  • Vælge 3 bøger på lix 3-10. Bibliotekaren præsenterer seks til syv af de nyeste bøger. Barnet vælger tre.
  • Læse bøgerne på én måned.
  • Udfylde ”Boganmelder”-arket
  • Aflevere arket på biblioteket.
  • Få en lille belønning.

Bagefter kan I lave en udstilling med anmeldelsesarkene og de bøger, der er blevet anmeldt.

Har du spørgsmål til "Bliv anmelder" er du velkommen til at kontakte bibliotekar Julie Husum, Rødovre Bibliotek, telefon: 2682 7756,
email: cn25454@rk.dk

Materialer og grafik

Flyer A5.pdf
Anmeldelsesark A4.pdf