Bøger på tur
Spred læseglæden ved at sende bøgerne ud af biblioteket. Det kræver en mængde kasserede bøger, som de heldige personer, der finder bogen, må tage med sig. Dette giver biblioteket muligheden for at få fat i potentielle læsere, som ikke benytter sig af biblioteket, og derved sprede ordet om både Read Hour og bibliotekets tilbud. Bøgerne placeres på steder, der lægger op til læsetid, så der er større chancer for, at personen, som ellers ikke ville have brugt tiden på læsning, nu tager bogen i hånden. Bibliotekerne skal selv bidrage med de kasserede bøger, men til formålet er der designet et Read Hour-bogmærke. Filen til bogmærket findes her på siden.
Aldersgruppe:
Unge, Voksne
Varighed:
Flere uger

Bibliotekets rolle
- Udvælg en mængde kasserede bøger, som I vil bruge til formålet. Sørg for, at det er indbydende bøger, som er nemme for læseren at gå til, og som f.eks. ikke bog nr. 2 i en serie.
- Print nok Read Hour-bogmærker til, at hver bog får et bogmærke.
- Hvis I eventuelt har flyers, der promoverer læse-arrangementer og -tilbud ved jeres bibliotek, kan I også bruge denne mulighed til at sprede ordet.
- Udvælg gode lokationer udenfor biblioteket, hvor det er optimalt at placere bøgerne. Det skal gerne være et sted, der lægger op til, at vedkommende, som finder bogen, kan gå i gang med at læse med det samme. Det kan f.eks. være et busstoppested, et venterum ved en togstation, bænke i en park osv.
- Klargør bøgerne, så man kan se bogmærket og læg eventuelt en flyer i bogen. Ved behov kan I gøre det tydeligt, at det er tilladt at tage den kasserede biblioteksbog med sig, eksempelvis ved at overstrege stregkoden eller med et kassations-stempel osv.
- Placer bøgerne på de udvalgte spots. Hvis I har mange bøger til formålet, kan uddele dem ad flere omgange på Read Hour-dagen.
Materialer
Her kan I finde bogmærker, der er designet med det formål at sende bøger ud af biblioteket. De forklarer Read Hour-konceptet, opfordrer finderen af bogen til enten at læse den eller give den videre samt at dele oplevelsen på de sociale medier med hashtaggene #ReadHour og #ReadHourDK.
Foruden de fysiske materialer i form af de kasserede bøger og bogmærkerne, består aktiviteten af følgende trin:
- Udvælg en mængde kasserede bøger og indsæt Read Hour-bogmærket med information om konceptet i hver af bøgerne.
- Placer dem steder, hvor man eventuelt kan få fat i folk, der har tiden til at læse – ved busstoppesteder, togstationen, bænke osv.
- Hold eventuelt øje med de sociale medier for at følge bøgernes rejse.
Kommunikation
- Brug jeres egne sociale medier/hjemmeside til at informere om Read Hour og om, at man på dagen kan finde bøger udenfor biblioteket.
- Overvej at informere de lokale nyhedsmedier om begivenheden. Det kan være, de har lyst til at skrive om de bøger, der dukker op rundt omkring i byen d. 8. september.
- Følg eventuelt med i de sociale medier via #ReadHour og #ReadHourDK, som er de hashtags, bogmærkerne opfordrer dem, der finder bøgerne, til at bruge, så de kan dele deres oplevelser.
Kontakt
Har du spørgsmål, kan du kontakte: Sørine Amanda Nielsen, soerine.nielsen@aalborg.dk