Menu

Børns læsekultur anno 2020

Forskningen tyder på, at mange børn mangler viden om, hvad der findes af spændende læsestof, de kan kaste sig over. De mangler også at føle, de selv har indflydelse på, hvad og hvordan de kan læse. Her kan vi voksne gøre en kæmpe forskel. Men det kræver, at vi ved, hvor vi kan hente hjælp og vejledning til at inspirere og motivere børn til læsning.

Af Stine Reinholt Hansen, ph.d. i børnelitteratur og børns læse- og medievaner, 2020

Jeg læser mest, når jeg ikke må spille mere. Fordi jeg kun må spille to timer om dagen, og så skal jeg sådan set læse tyve minutter nogle gange.

Citatet stammer fra en 6. klasses elev, som blev interviewet i forbindelse med den landsdækkende undersøgelse af børns læse- og medievaner i Danmark, Børns læsning 2017. Citatet illustrerer meget godt, hvad mange af os oplever: Vores børn er glade for sociale og digitale medier, og de skal hjælpes lidt på vej, hvis de skal have en stærk læsekultur ved siden af alt det andet, de laver.

Børn læser nemlig ikke så meget, som de har gjort. Det ved vi fra den seneste nationale undersøgelse af danske børns læsning i fritiden, Børns læsning 2017. Det kunne også gå bedre med danske børns læseglæde. Faktisk er den noget mindre hos danske børn end hos børn i mange lange, vi sammenligner os med. Det viser de seneste internationale undersøgelser af børns læsning, PIRLS 2016 og PISA 2018. Heldigvis er der stadig en del børn, der er glade for at læse, og vi voksne kan gøre noget aktivt for at styrke læsekulturen hos dem, der ikke får læst så meget.

I Børns læsning 2017, deltog over 8000 børn i alderen 9-13. Her så vi nogle interessante resultater. En stor andel af børnene svarede, at de ville læse mere hvis:

  • De vidste, hvad de skulle læse

  • Det var om emner, der interesserede dem

  • De måtte læse mere i skolen, som de selv bestemte

Det tyder på, at mange børn mangler viden om, hvad der findes af spændende læsestof, de kan kaste sig over. De mangler også at føle, de selv har indflydelse på, hvad og hvordan de kan læse. Her kan vi voksne gøre en kæmpe forskel. Men det kræver, at vi ved, hvor vi kan hente hjælp og vejledning til at inspirere og motivere børn til læsning. Netop derfor er et initiativ som Bibliotekernes Læsespor så vigtigt. Her kan både forældre, lærere, pædagoger og bibliotekarer finde initiativer og forslag, der kan gøre læsning til meget andet end en sur pligt.

Hvorfor skal børn læse og hvad kan vi gøre?

Input og inspiration til voksne, der gerne vil sætte skub i læsningen hos børn

Hvorfor er det vigtigt at læse?

Børn skal læse af flere forskellige gode grunde. Her er et par af de vigtigste:

  • Børn skal læse, fordi det giver dem unikke oplevelser, de ikke kan få andre steder. Når vi læser en god bog, skal vi selv danne os billeder af personer og handling inde i hovedet. Det er en god øvelse, der udvider vores horisont, og giver os en bedre forståelse for, hvordan andre mennesker lever og har det.

  • Børn skal kunne læse for at klare sig i livet og i samfundet. Men det er ikke nok bare at læse små korte beskeder eller tekster på nettet. Børn skal også kunne koncentrere sig om at læse længere tekster. Det er nødvendigt for at kunne forholde sig kritisk til al den information, der møder dem hver eneste dag. Det kan læsning af litteratur være en vej til. Både skøn- og faglitteratur.

  • Forskning viser, at det betyder rigtig meget for børns skolesucces, uddannelse og sociale status, at de er blevet stimulerede sprogligt. Det bliver de bl.a. ved, at vi læser for og sammen med børn. Og ved vi hjælper dem med at finde god og spændende litteratur, de selv kan kaste sig over.

Det er vigtigt, at alle børn får lige muligheder for at opleve læsemotivation og -glæde. Netop derfor er det altafgørende, at vi skaber nogle gode samarbejder mellem forskning, skole, forældre og biblioteker, så ingen føler sig alene med ansvaret. Bibliotekernes Læsespor kan hjælpe med at skabe overblik over, hvor man finder den nødvendige viden, og hvad man selv kan gøre.

Her kommer et par overordnede tips:

Tag afsæt i barnets eller den unges egne interesser

Få en snak om, hvad der optager barnet eller den unge. Hvad bruger de tid på i fritiden eller i skolen, som de synes, er spændende? Der findes litteratur om alting. Bare spørg en bibliotekar. De er altid opdaterede på læsestof eller ved, hvor man kan finde viden om netop det, I leder efter. Vær heller ikke kræsen med, hvad dit barn må læse. Det handler først og fremmest om at styrke læseglæden. Det er meget vigtigt, at indholdet interesserer, så det handler mindre om, at man skal læse et bestemt antal minutter og mere om at få en god læseoplevelse.

Læsning som noget fælles

Det at læse behøver ikke altid være en stilleaktivitet, der foregår isoleret. Man kan sagtens læse sammen og højt for hinanden, så det opleves som noget, man har fælles. Også selvom børnene er store. Læs højt for hinanden hjemme ved middagsbordet eller i sofaen om aftenen. I skolen kan eleverne læse for hinanden af deres yndlingsbøger eller noget, der passer godt med et emne, de er i gang med. Lad eleverne dele læsetips og erfaringer. Også dem, der handler om, at det kan være svært at få læst. Giv det tid og tag snakken sammen. Skab gode fælles læsesteder og -rum.

Vær åben i forhold til læsning og forskellige medier

Det at læse behøver ikke altid være forbundet med traditionel skønlitteratur. Det kan også være tegneserier, grafiske romaner, faktabøger, et digt, en lydbog, en spændende artikel på nettet eller en digital og interaktiv bog, hvor læseren selv kan være aktivt medskabende. Det skal netop ikke nødvendigvis være en fysisk bog. Mange romaner eller seriebøger lever videre som spil, film, tv-serier og universer på diverse sociale og digitale medier. Vær nysgerrig og prøv at opsøge noget af det sammen. Børn og unges verden er i dag bundet sammen af mange forskellige medier. Det må de også gerne opleve i forhold til både skole- og fritidslæsning. Film er fx noget af det, der inspirerer børn mest til fritidslæsning.

Fakta om Stine Reinholdt Hansen

  • Ph.d. i børnelitteratur og børns læse- og medievaner fra DPU,Aarhus Universitet
  • Underviser på læreruddannelsen i Jelling, UCL og eftervidereuddannelsen i Odense, UCL
  • Forsker bl.a. i børnelitteratur, børns læse-og medievaner og litteraturdidaktik
  • Medlem af Kulturministeriets Bogpanel 2019-2022
  • Medlem af Rådgivningsgruppen for Kulturvaneundersøgelsen i Danmark
  • Fagfaglig konsulent på projektet: At håndværke sig til læselyst
  • Fagfaglig konsulent på projektet: Bibliotekernes Læsespor

Portræt af Stine Reinholdt

Foto af Stine Reinholt Hansen