Menu

Dagplejen som faggruppe

Ønsker I at indlede eller forbedre et samarbejde med dagplejen, er det godt at gøre sig klart, hvordan dagplejen adskiller sig fra andre aktører som fx vuggestuer og børnehaver. Det er altid en god idé at tale med dagplejerne selv, men tag også gerne en samtale med jeres kommunale forvaltning. Nedenfor kan du få generel baggrundsviden om dagplejen, men der kan være lokale forhold som gør sig gældende hos jer.

Dagplejens vilkår

Dagplejeren passer som hovedregel børn alene i eget hjem. Dagplejeren har typisk 3-4 børn i alderen 6 mdr. til 3 år og kan desuden have gæstebørn for at afløse en kollega. En dagplejer må ikke passe flere end fem børn på egen hånd. I visse tilfælde går flere dagplejere sammen, fx et ægtepar.

Løn- og ansættelsesvilkår for de kommunalt ansatte dagplejere fastlægges i en overenskomst for dagplejere indgået mellem KL og FOA. FOA beskriver dagplejerens rammer således:

Dagplejeren får supervision af en eller flere dagplejepædagoger, der sparrer med dagplejerne omkring dagplejebørnenes trivsel og udvikling. Dagplejepædagogen fører også tilsyn med, at dagplejeren lever op til de kommunale krav og forventninger. Det er blandt andet lovgivningen på området og kommunens børne- og ungdomspolitik.

Dagplejeren sparrer også med andre dagplejere i legestuen, hvor de fleste dagplejere mødes en gang om ugen. Hver dagplejer er organiseret i en gruppe. I nogle kommuner er de organiseret i den gruppe, dagplejeren mødes med i legestuen. I andre kommuner er dagplejere organiseret i netværk på tværs af legestuegrupperne. Dér samles dagplejerne om et særligt tema, fx motorik, tosprogede børn, for tidligt fødte børn m.m. (foa.dk, 2022).

Hvis man ønsker baggrundsviden om dagplejen, er Per Schultz Jørgensens debatbog Dagplejen : Livsform og relation (2006) stadig et godt sted at starte, selvom den efterhånden har mange år på bagen. I bogen drøftes bl.a. de stigende krav til formalisering af dagplejen.

Ifølge Danmarks Statistik var der i hele landet 8.374 dagplejere i 2021 (opgjort som fuldtidsomregnet pædagogisk personale i dagpleje). Langt størstedelen har ingen pædagogisk uddannelse bag sig, mens de øvrige fordeler sig således:

Søjlediagram over uddannelsesmæssig baggrund for dagplejere

Øget professionalisering

Selvom dagplejerne ikke nødvendigvis har en uddannelse bag sig, så har de ligesom resten af børnepasningsområdet oplevet et stigende krav om professionalisering. Det ses blandt andet med indførelsen af pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud tilbage i 2004.

I følge Schultz Jørgensen er de højest prioriterede værdier i dagplejen [] alle forbundet med småbørns behov for tryghed, nærhed og omsorg (Schultz Jørgensen, 2006, s. 14f.). Men læreplanerne kom til at give et øget fokus omkring læring i dagplejen og kom også her til at bidrage til større faglig bevidsthed og synlighed, viste en evaluering efterfølgende. Faktisk kom de pædagogiske læreplaner i endnu højere grad end hos pædagogerne til at betyde ændringer i såvel praksis som i pædagogisk grundsyn blandt dagplejerne (Nielsen & Thorgård et al., 2008).

Med de pædagogiske læreplaner er læreprocesserne i dagplejen altså blevet formaliserede, men i følge Per Schultz Jørgensen har faget hele tiden haft sin egen tavse viden, som han mener, dagplejen frem for yderligere professionalisering kan omdanne til ny og ”udtrykt” viden i det tætte samspil mellem dagplejer og barn, og dermed bevare dagplejens egenart og tætte relationer (Schultz Jørgensen, 2006, s. 27). Schultz Jørgensen fremhæver nærheden i det private hjem og den stimulering, der er forankret i daglige gøremål, som en særlig værdi hos dagplejen.

Børnenes præmisser

Kombinationen af, at dagplejere oftest er alene med børnene i hverdagen, og at de færreste af dem har en formel uddannelse, peger dog på, at der her kan være særligt behov for bibliotekets uformelle læreprocesser til at understøtte arbejdet med børnene omkring de forskellige læringstemaer. Denne antagelse underbygges af, at der ofte er efterspørgsel på bibliotekets tilbud om fx musikalsk legestue, ligesom dagplejerne mange steder er flittige brugere af børnebiblioteket.

Imidlertid er det vigtigt at huske, at tilbud til dagplejen i endnu højere grad end ellers skal gives på børnenes præmisser. Selve biblioteksrummet skal opfattes som et overskueligt og trygt rum at være i, hvor børnene er velkomne og kan udfolde sig uden at forstyrre andre brugere. Der er helt praktiske behov for at kunne parkere vogne, spise, pusle osv. Dagplejerne er desuden den gruppe, som kan have sværest ved at nå frem til folkebiblioteket, fordi der kan være udfordringer med at fragte børnene til biblioteket – benene er korte, og transporten bliver let for lang og besværlig, når der er tale om de helt små børn. Derfor kan det være en fordel at indtænke både det fysiske, det mobile og det digitale bibliotek, når man udarbejder tilbud til dagplejen.

Kilder

Borger.dk (2022). Dagpleje og daginstitutioner. Lokaliseret den 23.10.2023 på https://www.borger.dk/familie-og-boern/Boernepasning/Dagpleje-vuggestue-boernehave-og-privat-pasning

Danmarks Statistik (2021). Børnepasning. lokaliseret den 02.11.2022 på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-familier-og-boern/boernepasning og https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

FOA – Fag og Arbejde (2022). Dagplejer. Lokaliseret den 18.11.2022 på https://www.foa.dk/paedagogisk/min-faggruppe/dagplejere

Nielsen, Hanne & Thorgård, Thomas et al. (2008). Arbejdet med pædagogiske læreplaner - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering. København: AKF, NIRAS Konsulenterne, UdviklingsForum og EVA.

Schultz Jørgensen, Per (2006). Dagplejen : Livsform og relation. København K: Hans Reitzels Forlag. (Socialpædagogisk Bibliotek).