
Du er selv bibliotekar
Du er selv bibliotekar' er et værktøj, der underbygger erfaringer med at bruge Læserservice, appelfaktorer og børneinddragelse. Bøger har forskellige appelfaktorer, som appellerer til en læser, og som gør bogen tiltrækkende. Det kan være illustrationer, tempo, tid, sted, karakterer, opbygning, tone og sproglig stil. Værktøjet hjælper børn med at finde læseoplevelser til hinanden, ud fra makkerens appelfaktorer. Det betyder også, at børnene skal sætte sig ind i, hvad makkeren ønsker, hvilket øver indlevelsesevnen samtidig med, at det giver børnene en forståelse af, hvilke typer bøger, de selv foretrækker at læse.
Aldersgruppe:
4-6. klasse
Antal:
En klasse
Varighed:
1 time
Sådan gør I
- Inviter en klasse ind på biblioteket.
- Præsenter dem for børnebiblioteket, og vis hvor de forskellige bøger står placeret.
- Præsenter børnene for interviewskemaet og snak om, hvordan det virker.
- Lad børnene interviewe hinanden 2 og 2 og derefter finde bøger til hinanden.
I kan også
Interviewskemaet kan også bruges i bogklubben, hvor børnene skal finde bøger til hinanden.
I kan også invitere bogklubben med på udvalgte lørdagsvagter i børnebiblioteket og 'ansætte' børnene som juniorbibliotekarer, der formidler læsestof til andre børn og f.eks. laver egne udstillinger - eller fylder op på eksisterende udstillinger i børnebiblioteket.
Det skal I bruge

Udviklet af Kolding Bibliotekerne
Måske er du også interesseret i...
Kampagne
Read Hour
Vær med til at fejre Read Hour på FN's internationale læsedag.
Viden om
Faglitteratur i fokus
Skab lyst til faglitteratur i skolen og på biblioteket.
Børneinddragelse, Læsefællesskab
Den gode læseoplevelse fra barn til barn
.