Menu

Derfor skal du holde booktalks for forældre

Forældre er vigtige rollemodeller, når det kommer til børns læsevaner. Få forældrene på læsekrogen og hiv børnene med op!

Aldersgruppe:
4-6. klasse

Deltagere:
Børns voksne

Varighed:
1 time

Sådan gør I

Hvorfor afholde booktalks for forældre?

  • Booktalks for forældre har til formål at oplyse forældre om vigtigheden af børns læsning
  • Forældrene får samtidig større viden om børnelitteratur og har dermed bedre mulighed for at inspirere deres børn til gode læseoplevelser
  • En booktalk er en mulighed for at komme i direkte dialog med forældrene om børns læsning, en mulighed for at kvalificere samtalen mellem barn og forældre og være med til at understøtte, at læsningen bliver mere lystbetonet og på barnets præmisser

Hvad skal en booktalk kunne?

En booktalk kan danne udgangspunkt for et fælles engagement i læsning i familien. Oplevelsen giver ny viden og input, som kan være med til at nuancere afsættet for snakke mellem forældre og børn om børnenes læseinteresser og præferencer.

Forældrene får tips og tricks til læsningen – både inden for skøn- og faglitteratur samt tegneserier – og bliver præsenteret for et bredt udvalg af gode bøger til målgruppen. De introduceres til forskellige hjælpemidler, der kan guide udvælgelsen af bøger, f.eks.fem-fingerreglen og lixtal.

Det kan være en idé at afgrænse invitationen efter klassetrin og årgang. Det er en mulighed at invitere børnene med, så det bliver en fælles oplevelse. Derved øges chancen for, at snakken fortsættes derhjemme.

Få forældrene på krogen!

Arrangementet kan afholdes som et åbent arrangement på biblioteket eller som et målrettet arrangement, hvor forældrene i en udvalgt klasse inviteres til en booktalk. Ved åbne arrangementer kan der inviteres via bibliotekets hjemmeside, sociale medier med mere. Ved den mere målrettede indsats kan I gribe fat i de lærere, som I allerede har god kontakt med, og invitere gennem dem.

Husk lige...

Det er vigtigt at give de fysiske rammer nogle tanker, så der bl.a. er ro omkring arrangementet og god plads til deltagerne. Tænk også over booktalkens efterliv, og hav eventuelt læselister eller anden inspiration klar, som forældrene kan sætte i spil derhjemme.

Det skal I bruge

 Styrk Børns Læselyst - sats på de voksne, 2019

Booktalks for forældre er del af materialet.
Download PDF

Udviklet af Centralbibliotekerne og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Måske er du også interesseret i...

Arrangement Hold booktalk online og nå ud til flere: Idéer til aktive online booktalks, som involverer både emojis, effekter og du-er-selv-hovedpersonen-bøger og quiz! Alder: 0-3. klasse, 4-6. klasse Deltagere: Skoleklasser Varighed: 45 min. Kampagne Orlaprisen: Børnenes helt egen bogpris! Alder: 4-6. klasse Deltagere: Børn og unge Varighed: Flere måneder Viden om Podcasts til forældre og børn: Et udvalg af de bedste podcasts om bøger og læsning. Alder: Skolebørn Deltagere: For både børn og voksne