Evaluering af Det starter med børnene

Hvorfor skal man arbejde med børneinddragelse?

En grundlæggende antagelse i Det starter med børnene var, at børneinddragelse er en vej til at forstå børn og deres livsverden på et mere kvalificeret niveau og at den viden giver bibliotekerne bedre mulighed for at ændre den udfordrede læsekultur hos målgruppen.

Tre indsigter fra projektet

1: Man er nødt til at prøve det selv. Det er nemt at forstå værdien af en børneinddragende tilgang på et teoretisk niveau, for inddragelse er jo et plusord. Men meningsdannelsen for den enkelte fagperson sker, når man gør det i praksis. Værdien af børneinddragelse er forskellig afhængig af konteksten. For nogle biblioteker kan den største værdi ligge i at bruge børnenes syn på det fysiske bibliotek i en indretningsproces. For andre kan det være den dynamiske udskiftning af aktiviteter i skolekataloget, der mest oplagt bliver kvalificeret af børneinddragelse.

2: Børns virkelighed ændrer sig hele tiden, og det skal bibliotekets praksis tage bestik af. Den børneinddragende tilgang og tænkning gør, at man som bibliotek kan holde sig relevant for børnene, både som brugere af biblioteket i dag og i fremtiden. Børn deltager typisk ikke i klassiske brugerundersøgelser, men der er brug for deres ærlige blik på bibliotekets tilbud. Børneinddragelse som metode kan sikre, at biblioteket i højere grad arbejder fra et udefra-ind-perspektiv frem for det modsatte.

3: Børneinddragelse er vejen til ikke kun at lave bibliotek for de få. Der ligger et demokratiserende aspekt i at arbejde mere med børneinddragelse. Folkebibliotekernes arbejde med involvering af denne målgruppe er indlejret i et børnesyn, der bygger på, at børn er eksperter i eget liv. De er kompetente, og deres meninger bør tages alvorligt. På en biblioteksvagt snakker man som fagperson typisk kun med enkelte børn, nemlig dem der i forvejen bruger biblioteket. Hvis man vil have mere repræsentative indtryk af børns livsverdener, må man gå bredere ud og involvere mange flere børn.

Tre læringspunkter

1: Børneinddragelsen kan foregå på mange niveauer. Opgaven kan virke meget stor og svær at prioritere i hverdagen. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at børneinddragelse også kan foregå tirsdag eftermiddag på en vagt, hvor man laver et uformelt interview med tre unge eller bede to børn om selv at lave en hurtig udstilling af forsider på baggrund af deres interesser eller præferencer.

2: Alle har deres egne yndlingsmetoder. Det er godt at have et grundrepertoire af velafprøvede yndlingsmetoder at kunne trække på i forskellige sammenhænge, for eksempel når man skal skabe relationer til børnene og få alle til at føle sig trygge og motiverede til at bidrage. Med et sæt af yndlingsmetoder i baghånden kan alle biblioteksmedarbejdere få hele børnegruppen i spil og dermed sikre, at alle stemmer bliver repræsenteret.

3: Børneinddragelsen har betydning for hele organisationen. Når man arbejder med børneinddragelse på biblioteket, handler det ikke kun om børnene. Der er også et lag, der handler om kolleger og ledelse, der ikke selv er inde i lige dette maskinrum. Hvis man tager børneinddragelsen alvorligt og handler på de indsigter, man får i mødet med børnene, kan det potentielt have indflydelse på driften, for eksempel materialevalget eller arrangementsprogrammet.

Hvad kræver det af min faglighed?

1: En del af fagligheden er at give slip på den mere klassiske biblioteksfaglighed. At arbejde med børneinddragelse som biblioteksmedarbejder handler om at blive ekspert på rammesættende facilitering.

2: Børneinddragelse handler om at komme hurtigt væk fra skrivebordet. Mange biblioteksmedarbejdere arbejder med planlægning og lange tidshorisonter. Det afspejler sig i alt fra vagtplanlægning til arrangementsbookinger og udstillinger. I forhold til børneinddragelse er det godt at skrue ned for skrivebordsarbejdet og skrue op for den tid, man bruger på at teste noget i praksis, gerne i lille skala.

3: Børneinddragelse kræver fortolkning af data Data fra børneinddragende processer kan sjældent oversættes 1-til-1 til handlinger, og datamængderne kan være uoverskuelige, hvis man samarbejder med mange børne eller lave mange forskellige øvelser med dem. Det kan godt være, at mange børn ønsker sig farveopdelte bøger, men det er ikke ensbetydende med, at der så kun er to veje at gå: At farveopdele eller ikke at farveopdele. Måske ligger der mere og gemmer sig under børnenes svar? Hvad mon det egentlig betyder, at de ønsker sig farveopdeling?

Hent og læs hele evalueringsrapporten her: Evaluering af Det starter med børnene 2022 - 2024