Om Guidet Fælleslæsning

Hvad er Guidet Fælleslæsning?

Guidet Fælleslæsning er en måde at møde og tale om skønlitteratur, hvor litteraturen opleves i fællesskab. Guidet Fælleslæsning styres altid af en læseguide, som medbringer litteratur (fx en novelle og et digt) til læsegruppen. Læseguiden deler teksterne rundt og læser dem højt for deltagerne med indlagte pauser. Deltagerne vælger selv, om de vil læse med i teksten eller blot lytter til oplæsningen. Der er ingen forberedelse for deltagerne.

Når læseguiden holder pause i oplæsningen, taler gruppen sammen om litteraturen og de tanker og associationer, den vækker. Læseguiden faciliterer samtalen med fokus på oplevelsen af litteraturen: Hvad har den at sige os? Hvilke tanker sætter den i gang? Oplever vi den forskelligt?

Hvad er en læsegruppe?

Guidet Fælleslæsning foregår oftest som et forløb, hvor deltagerne mødes en gang om i ugen henover en periode. Forløbet kan dog varieres efter behov. Det klassiske forløb er, at en gruppe på 10-12 deltagere mødes en gang om ugen i 8 uger. Et læsegruppemøde varer normalt 1½-2 timer.

En læsegruppe kan imidlertid tilpasses lokale rammer efter behov. Formatet på læsegruppen stiller forskellige krav til læseguidens forberedelse og rolle under selve læsningen.

• Periode: En læsegruppe kan både foregå over kortere tid (fx 4 uger) eller længere tid (fx fast en gang om ugen året rundt).
• Længde: Det enkelte møde kan vare ganske kort (fx 10 min. som indledning til et møde) eller længere tid (så længe deltagerne orker).
• Deltagere: Antallet af deltagere kan variere fra kun 1 deltager (fx et hjemmesøg hos en borger) til mere end 70 deltagere (fx et indslag på en konference).
  En læsegruppe kan bestå af en fast gruppe, som mødes hver uge, og den kan afvikles som en åben gruppe, hvor der undervejs er udskiftning i deltagere (fx som en åben læsegruppe på biblioteket).
  Man bør altid regne med sygdom og frafald undervejs, så hvis man ønsker et fremmøde på 7-8 personer pr. gang, skal man sigte mod at have 12 pladser i gruppen.
• Sted: Læsegruppen kan foregå det samme sted hver uge (fx på biblioteket), skifte sted fra gang til gang (fx som et indslag under gåture i skoven) eller foregå online (fx via Teams eller Zoom).
• Tekstvalg: En læsegruppe læser typisk en novelle og et digt, men det kan sagtens varieres.
  Læseguiden kan vælge kun at have én tekst med, læsegruppen kan dedikeres til læsning af en hel roman, eller læseguiden kan vælge at læse uddrag af romaner eller andre større tekster.

Guidet Fælleslæsning er ikke

• Terapi, undervisning eller sagsbehandling.
• En konkurrence om at være klogest på litteratur eller forfatterens hensigter.
• En aktivitet, som kræver særlige forudsætninger. Alle kan være med.

Deltagernes udbytte

Sundhedsfagligt

• Guidet Fælleslæsning har en signifikant positiv effekt på stress, angst og depression. Deltagelse modvirker også ensomhed.
• De sundhedsfremmende effekter af Guidet Fælleslæsning er påvist i flere studier, bl.a. af Aarhus Universitetshospital i projektet Tid til Læsning samt i antologien ”Reading and mental health”, som samler kvalitative og kvantitative erfaringer med Guidet Fælleslæsning på tværs af en lang række forskellige indsatser.

Socialt

• Deltagerne knytter ofte relationer til hinanden, som rækker ud over læsegruppen.
  De oplever et inklusivt fællesskab, hvor de bliver accepteret, som dem de er.
  Deltagerne oplever også, at de i fællesskab kan åbne og forstå litteraturen på et dybere plan, end de er i stand til alene.

Kulturelt

• Deltagerne bliver introduceret til en variation af skønlitteratur, som ofte udvider deres forståelse af skønlitteratur.
  De oplever, at de kan forstå og opleve skønlitteratur, som de ikke før har bundet an med.

At være læseguide

Læseguidens udbytte

• Det er utroligt givende at være læseguide.
  Du møder mennesket bag facaden, oplever perspektivrige og stimulerende samtaler og bliver dygtigere til at læse og forstå skønlitteratur.

Læseguidens rolle

• Det er læseguidens ansvar og primære rolle at skabe et kravløst rum, som er trygt for alle.
  Et rum, hvor deltagelse ikke kræver særlige forudsætninger (fx kendskab til litteraturhistorie eller litteraturanalyse); hvor alle bidrag i samtalen er lige velkomne; hvor deltagerne føler sig trygge til at dele private refleksioner, erfaringer eller minder; og hvor deltagerne har lige adgang (fx ved at være opmærksom på handicap som nedsat hørelse eller behov for kørestol).

Læring og praksis

• Guidet Fælleslæsning er en metode, som man bliver dygtigere til, jo mere man praktiserer den.
  I starten kan den kræve overvindelse, så det glæder om at komme i gang så hurtigt som muligt efter afsluttet uddannelse.
  Langt de fleste læseguider oplever, at de bliver dygtigere, jo mere erfaring de får.

Fokuspunkter for læseguiden

Rummet

• Sørg for at stedet fungerer til formålet: Føler deltagerne sig trygge? Er stedet velegnet til private samtaler? Er der mange forstyrrelser som støj eller virvar? Er akustikken velegnet osv.

Rammesætningen

• Skab et hyggeligt rum, kun fantasien sætter grænser: Hav kaffe, te og vand parat, gerne lidt sødt at spise (slik eller frugt), overvej levende lys eller anden stemningsfuld lyssætning.
  Musik, tæpper, hjemmebragte genstande osv. er alle medvirkende til at skabe et rum, hvor deltagerne føler sig velkomne.

Mødet med deltagerne

• Det gør en stor forskel, hvis du kan huske deltagernes navne.
  Mød dem altid med øjenkontakt.
  Prøv at huske de oplysninger, de deler med dig.
  Vær interesseret, men professionel.
• Læseguiden er IKKE sagsbehandler eller psykoterapeut.
  Det er læseguidens rolle at skabe et trygt rum, men aldrig at løse problemer for deltagerne.

Læsning og forberedelse

• Læseguiden medbringer altid kopier af teksterne til alle deltagere.
  Læseguiden forbereder sig hjemmefra på oplæsning, pauser og oplagte spørgsmål, som kan sætte en samtale i gang.
• Læseguiden faciliterer samtalen mellem deltagerne og deltager selv aktivt i samtalen med opmærksomhed på, at der er forskel på læseguidens og deltagernes roller.

Målgrupper

Alle kan deltage i Guidet Fælleslæsning, men du skal være opmærksom på, at læsegruppe ikke har en skæv social dynamik.
Fx kan mennesker med nedsatte kognitive egenskaber (fx demensramte eller udviklingshæmmede) føle sig utrygge i en gruppe, hvor samtalen foregår på et abstrakt plan.
Du kan forebygge dette på flere måder:

• Beskriv din læsegruppe på en måde, så det er tydeligt, hvad deltagerne kan forvente.
• Hvis læsegruppen er for en særlig målgruppe (fx unge med autisme eller ptsd-ramte veteraner), kan du inddrage en ressourceperson med indgående kendskab til målgruppen (fx en kontaktperson eller interesseorganisation) i din planlægning.
• Hvis deltagerne i din læsegruppe bliver rekrutteret af tredjepart (fx af kommunens hjemmehjælpere), kan du på forhånd afklare med tredjepart, hvad deltagelse i læsegruppen kræver af borgeren.

Eksempler på målgrupper

Alle kan deltage i en læsegruppe, men nogle borgere kan foretrække eller have fordel af at deltage i en læsegruppe særligt tilrettelagt for deres målgruppe, fx:

• Sårbare unge
• Personer med demens
• Veteraner med PTSD
• Borgere med autisme

Du kan også planlægge en målgruppe for borgere, som du antager har et særligt fællesskab, fx:

• Ensomme ældre
• Mænd over 70
• Kvinder med indvandrerbaggrund
• Kvinder på barset
• Stressramte

Det kan være rigtig sjovt og givende at have en læsegruppe for en særlig målgruppe, men man skal ikke være bange for sammensatte grupper. Diversitet i læsegruppen skaber en skøn udveksling af uens erfaringer og perspektiver på livet.

Biblioteksstrategiske perspektiver

Bibliotekets udbytte

Arbejdet med Guidet Fælleslæsning medfører en række strategiske og faglige muligheder for biblioteket:

• Biblioteket kan nå nye målgrupper
• Biblioteket kan udføre en sundhedsfaglig indsats for borgere i udsatte livssituationer
• Biblioteket kan synliggøre og demonstrere, at kultur bidrager til et stærkere samfund
• Biblioteket kan synliggøre og demonstrere, at kulturindsatser bidrager til et mere sammenhængende, samarbejdende og menneskeligt lokalsamfund

Understøt dine medarbejdere

• Guidet Fælleslæsning er en metode, som man bliver dygtigere til, jo mere man praktiserer den.
  Læseguider bliver dygtigere og mere motiveret, når de kan sparre med hinanden. sparrer meget med hinanden om tekster og faglige udfordringer. Der er mange gevinster ved at have flere læseguider på biblioteket og ved at udnytte de faglige ressourcer i Netværk for Læseguider.
• Skab klare rammer for arbejdet med Guidet Fælleslæsning.
  Arbejdet som læseguide kan kræve, at medarbejderen skal indtage roller, de ikke har prøvet før, fx projektledelse, opsøgende kontakt, relationsarbejde, præsentation og frivilligleder.
  Hjælp medarbejderen med at finde tid og ressourcer til arbejdet.