Menu

Animation med Hunden Ib

At skabe egne animationer og stop motion-film giver børn mulighed for at udfolde deres kreativitet og fortælle unikke historier. Man kan både bruge kasserede bøger eller lave egne figurer og baggrunde, men det kan også være et rigtig fint greb at tage udgangspunkt i en eksisterende historie. Det gør vi med nedenstående materiale, hvor det er Hunden Ib, som er omdrejningspunktet.

Aldersgruppe:
3-6 år, 0-3. klasse

Animationskit til film om Hunden Ib

Til dette skræddersyede kit er der udvalgt to bøger, hvor der er lavet baggrunde samt motiver fra historien, som kan klippes ud. Hvis det er nyt for dig at arbejde med animation - eller du gerne vil have inspiration - er her en vejledning og tips og tricks til animation.
Det kan også være rigtig godt for processen, at børnene laver et storyboard, selvom de måske kommer til at lave om i historien undervejs. Det vigtigste er, at børnene får deres egne erfaringer med filmmediet.

Start eventuelt med at se en Ib-film sammen - de er tilgængelige på Børnebiffen.dk og Filmstriben - på biblioteket

Printmaterialer

Ib siger godnat til en gris af Peter Nordahl
Figurer, motiver og baggrunde til bogen Ib siger godnat til en gris (skal printes i A3)

Ib tænker sig om en ekstra gang af Peter Nordahl
Figurer, motiver og baggrunde til bogen Ib tænker sig om en ekstra gang (skal printes i A3)

Farvelægningsark med Hunden Ib og Musen (A4)

Stor tak til MiniCosmos for samarbejde og materialer til Hunden Ib

Introduktion til appen Film-X animation

Det Danske Filminstitut har udviklet et gratis animationsværktøj til de yngste børn. Appen 'FILM-X Animation' kan hentes i App Store. Med appen er det sjovt og nemt at lave film allerede fra 3-års alderen. Få vejledning og inspiration på deres hjemmeside.

Film-X Animation - Det Danske Filminstitut