Den litterære identitet skal tilbage - En kommentar til PIRLS-undersøgelsen og folkebibliotekernes læsemodel
Bliv klogere på PIRLS 2021og den nye læsemodels betydning for bibliotekernes fremadrettede arbejde med børns læsning.
Af Lonni Østergaard, Børnekulturformidler ved Herning Bibliotekerne
Næsten dagligt kan man i medierne læse historier om, hvor galt det står til med børns læsning. Læseniveauet er for lavt, flertallet gider ikke læse i deres fritid, og der er mangel på spændende bøger de steder, hvor børn færdes.
Fornyeligt blev den nye PIRLS 2021-undersøgelse offentliggjort og igen med nedslående nyt. PIRLS er en tilbagevendende undersøgelse, der udføres hvert 5. år, hvor 60 lande og regioner og næsten 400.000 elever – heraf 5.000 danske - 4. klasseelever deltager. Undersøgelsen giver mulighed for at sammenligne læsekompetencen hos danske elevers med elever verden over, hen over en årrække. I forhold tilPISA-undersøgelsen er PIRLS langt mere kvalitativ og dybdegående, da den dels består af en undersøgelse af elevernes læseforståelse,dels indsamling af baggrundsoplysninger fra skoleleder, lærer, forældre og eleven selv.
Resultatet viser, at det står værre til med de danske børns læsekompetencer end på noget andet tidspunkt i de 15 år, Danmark har været med i undersøgelsen
Danske 4-klasseselever har i PIRLS 2021 en gennemsnitsscore på 539 point. Det er signifikant lavere end alle tidligere danske PIRLS-resultater. Der er kommet flere svage læsere, og afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større. Eleverne læser skønlitterære tekster bedre end informerende tekster, og deres læsekompetence i forhold til de informerende tekster er faldet markant siden 2016.
Undersøgelsen har også afdækket elevernes læselyst, og resultatet er nedslående. Læseglæden er faldet signifikant siden 2016, og det gælder især hos pigerne. De elever, der ikke kan lide at læse, har den laveste gennemsnitlige læsescore. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som rigtig godt kan lide at læse. Der er positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet, sprog talt i hjemmet, forældrenes læsevaner og elevens læsescore. 7 procent af eleverne oplever at blive mobbet ugentligt. Oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore. Desuden føler flere elever sig trætte og sultne.
Mange aktører skal på banen, hvis udviklingen skal vendes, og bibliotekerne påtager sig gerne deres rolle.
Mange aktører skal på banen, hvis udviklingen skal vendes, og bibliotekerne påtager sig gerne deres rolle. Historisk set har der blandt bibliotekerne været bred enighed om at anskue læsningen ud fra et bredt synspunkt. For at opøve gode læsevaner skal læsningen påbegyndes tidligt i børns liv. Derfor investeres der massivt i læsefremmende aktiviteter, længe før børn selv kan læse for at understrege læsningens kulturelle og sociale praksis. Folkebibliotekerne er en vigtig aktør i tilblivelsen af en solid funderet læsekultur på tværs af køn, etnicitet, socialt ophav og status.
Folkebibliotekerne har gennem bibliotekslovens formålsbeskrivelse ofte været forbundet med et mere uformelt læsesyn end det, der gør sig gældende i grundskolens lovbestemmelser. For at kvalificere debatten om læsningens væsen har Thomas Illum Hansen, forskningschef ved UCL Professionshøjskole og Erhversakademi og leder af Center for Anvendt Skoleforskning, udviklet en læsemodel, der sætter fokus på de mekanismer, der er på spil for at forstå læsningens drivkræfter set i biblioteksperspektiv.
Læsemodellen gør det tydeligt, at begrebet læselyst er langt mere nuanceret end hidtil antaget. Ved at synliggøre at læsningen er mere end blot den enkeltes indre læselyst, og i højere grad et samspil mellem omgivelserne, konteksten og i hvilke sammenhænge læsningen pågår, synliggøres nye vinkler på læsningen
Hvis børns manglende læselyst skal ændres, skal der tænkes i nye former og samarbejder. Bibliotekernes bidrag og position ses styrket med den nye læsemodel, og det vil være ønskeligt, at andre dannelsesinstitutioner følger op med en kvalificering af deres særegne læsesyn.
Danske elevers læsekompetence i 4. klasse: Resultater fra PIRLS 2021
