Menu

Du er selv bibliotekar

Du er selv bibliotekar' er et værktøj, der underbygger erfaringer med at bruge Læserservice, appelfaktorer og børneinddragelse. Bøger har forskellige appelfaktorer, som appellerer til en læser, og som gør bogen tiltrækkende. Det kan være illustrationer, tempo, tid, sted, karakterer, opbygning, tone og sproglig stil. Værktøjet hjælper børn med at finde læseoplevelser til hinanden, ud fra makkerens appelfaktorer. Det betyder også, at børnene skal sætte sig ind i, hvad makkeren ønsker, hvilket øver indlevelsesevnen samtidig med, at det giver børnene en forståelse af, hvilke typer bøger, de selv foretrækker at læse.

Aldersgruppe:
4-6. klasse

Antal:
En klasse

Varighed:
1 time

Sådan gør I

  • Inviter en klasse ind på biblioteket.
  • Præsenter dem for børnebiblioteket, og vis hvor de forskellige bøger står placeret.
  • Præsenter børnene for interviewskemaet og snak om, hvordan det virker.
  • Lad børnene interviewe hinanden 2 og 2 og derefter finde bøger til hinanden.

I kan også

Interviewskemaet kan også bruges i bogklubben, hvor børnene skal finde bøger til hinanden.

I kan også invitere bogklubben med på udvalgte lørdagsvagter i børnebiblioteket og 'ansætte' børnene som juniorbibliotekarer, der formidler læsestof til andre børn og f.eks. laver egne udstillinger - eller fylder op på eksisterende udstillinger i børnebiblioteket.

Det skal I bruge

Interviewskema


Download PDF

Udviklet af Kolding Bibliotekerne

Måske er du også interesseret i...

Leg med litteratur Lad terningerne afgøre hvad I skal læse
Bookopoly. Spillet, hvor antallet af øjne på terningerne bestemmer, hvad I skal læse!
Alder: 4-6. klasse, 7-9. klasse Varighed: Flere dage
Forløb Bookcamp
Læseforløb med stemningsfuld højtlæsning, kreativ meddigtning og forfatterbesøg.
Alder: 4-6. klasse Varighed: Flere uger
Viden om Gratis adgang til Filmstriben, Børnebiffen og eReolen GO
Slut med Netflix? Gennem biblioteket kan du se film og læs bøger ganske gratis, lige meget hvor du er.
Alder: Mindre børn, Skolebørn