Menu

Læsning i sommerferien: Sommerbogen

Vi ved alle, hvor vigtigt det er, at børn får læst i sommerferien. Med Sommerbogen sætter sjove læseudfordringer og de tre hovedpræmier - gå amok i en boghandel på 5 minutter - fut i læseglæden!

Aldersgruppe:
0-3. klasse, 4-6. klasse, 7-9. klasse

Varighed:
Flere måneder

Sådan gør I

Sommerbogen 2026 starter den 12. juni og slutter den 14. august.

Undersøg om jeres lokale bibliotek er med i Sommerbogen og hent et udfordringsark – så er I i gang!

For at deltage i konkurrencen skal børnene læse og anmelde 3 bøger og løse mindst 10 af udfordringerne. Udfordringsarket kan også printes her fra siden.

Som noget nyt er der også et udfordringsark til de voksne. Når vi spørger børnene, siger de, at de ville få mere lyst til at læse, hvis de så deres forældre læse - så grib bogen, bilmanualen eller noget helt tredje og læs løs!

Besøg gerne jeres lokale bibliotek og lån bøger, som I kan anmelde og bruge, når der skal løses udfordringer. I kan også bruge eReolenGo, hvis I hellere vil læse e-bøger eller høre lydbøger.

Hæng udfordringsarket et synligt sted og kryds af, efterhånden som I løser udfordringerne. Hjælp gerne børnene på vej ved hver dag at skabe gode stunder med ro og tid til læsning.

Mange biblioteker har også andre præmier – tjek det ud på jeres lokale bibliotek.

Det skal I bruge

Udfordringsark

Sommeren 2026
Download PDF

Udfordringsark til forældre

Vær et læseforbillede og deltag i Sommerbogen sammen med dit barn
Download PDF

De danske børnebiblioteker logo

Måske er du også interesseret i...

Leg med litteratur Tag dit tøj omvendt på eller spis cornflakes med juice
Et udfordringsark med udgangspunkt i Vitello.
Alder: 0-3. klasse Varighed: 45 min.
Viden om Gratis adgang til Filmstriben, Børnebiffen og eReolen GO
Slut med Netflix? Gennem biblioteket kan du se film og læs bøger ganske gratis, lige meget hvor du er.
Alder: Mindre børn, Skolebørn
Arrangement, Leg med litteratur Fold bogen ud
Vi folder bøger fra LæseLeg ud på biblioteket.
Alder: Mindre børn, Skolebørn Antal: Max 15/28 børn Varighed: 1 time