Mod til at drømme stort!
Skønlitteratur kan noget, som Netflix, YouTube og Instagram ikke kan. I bøgerne får vi lov at komme helt ind i hovedet på et andet menneske og opleve verden fra et nyt perspektiv. Vi får lov at komme om bag den retoucherede facade, ind til alt det, der også er en del af livet.
Skrevet af Sarah Engell
Fantasi er vigtigere end viden, sagde Einstein. For viden er begrænset, mens fantasi favner hele verden, stimulerer fremskridt og giver næring til udvikling. At læse skønlitteratur kan ikke blot sænke stressniveauet, forbedre hukommelsen og gøre os klogere på verden, det er også en af de nemmeste og sjoveste måder at udvikle den fantasi og forestillingsevne, som er en forudsætning for, at vi kan reflektere og skabe forandring, både i vores eget liv og i vores fælles verden.
Skønlitteratur kan noget, som Netflix, YouTube og Instagram ikke kan. I bøgerne får vi lov at komme helt ind i hovedet på et andet menneske og opleve verden fra et nyt perspektiv. Vi får lov at komme om bag den retoucherede facade, ind til alt det, der også er en del af livet. Al tvivlen og de svære følelser, alt det, der er for komplekst og nuanceret til en tres sekunders video eller 2200 tegns billedtekst. Alt det, der er vanskeligt at formidle i en film eller tv-serie, hvor man kun ser personerne udefra.
Vi lever i en tid, hvor alting går hurtigt. Hele tiden skal vi være på og følge med, hele tiden bliver vi afbrudt af beskeder og reklamer, der popper op i synsfeltet, og hele tiden skal vi skynde os, i hverdagen, i uddannelsessystemet, i livet. Som noget af det eneste, vi har tilbage, kalder litteraturen på, at vi går ned i tempo. Her er der tid til eftertanke og fordybelse. Her er der ikke brug for selfielys eller et bestemt humør, og der er intet, der popper op på siden. Bøgerne kræver ikke noget af os. Der er ikke noget, vi skal købe eller like eller subscribe. Vi må få lige det ud af bogen, vi vil.
Dermed handler skønlitteratur i høj grad om frihed. Frihed til at opsøge andre steder og bevidstheder og en frihed til at forestille sig, at alt kunne være anderledes, end det er. Frihed til at lære sig selv at kende og gå på opdagelse i de mange måder man kan være til på. Frihed til at tænke nye tanker og kommunikere med andre, også dem, der ikke længere er iblandt os. Bøger kan åbne døre, både til vores eget indre og til verden udenfor. På den måde gør læsning livet større.
For mig har skønlitteraturen altid været dette magiske rum, jeg kunne træde ind i og møde andre verdener og måder at leve på. Den har gødet min fantasi, mit sprog, min empati og mit udsyn. Bøgerne har givet mig mod til at drømme stort og tro på, at jeg kunne skabe det liv, jeg ønskede, uafhængigt hvad andre sagde. De har trøstet mig, været mit helle og lært mig, at vi mennesker er mere ens, end vi er forskellige. At bag facaden har vi alle noget, vi kæmper med, og uanset hvor sort tingene ser ud, er der nogen derude, der forstår. Nogen, der har klaret sig igennem. Dermed har bøgerne også givet mig masser af håb og styrke.
En af mine store læseoplevelser som ung var Tine Brylds triologi Liv og Alexander. Jeg læste den en varm sommer, kort efter jeg var fyldt tretten og var fuldstændig opslugt. Følelsen af, at nogen satte ord på alt det, som stadig var nyt i mit eget liv, og som jeg endnu ikke havde et sprog for. I bogen blev selv de mest forbudte og skamfulde tanker skildret befriende bramfrit, og det var, som om jeg blev sat fri.
At en god læseoplevelse er forbundet med følelser, gælder stadig for mig som voksen. Bøger, der bevæger mig, giver mig en knude i maven, rusker mit følelsesliv rundt. Derudover er sproget meget vigtigt. At der er en særlig tone, en interessant fortællerstemme, nogle detaljer, der fortæller noget større. At sproget formidler historien på en måde, så jeg bliver suget ind i den. En god bog er én, jeg ikke kan lægge fra mig.
Jeg læser mest danske forfattere. Det danske sprog er det materiale, jeg arbejder med hver eneste dag, og jeg elsker at nørde med det og undersøge, hvad det kan, både når jeg skriver og læser. Jeg følger mange forfattere, bogbloggere og andre boginteresserede på Instagram og finder meget af min læseinspiration her. Allermest holder jeg dog af at snuse rundt på biblioteket eller i boghandleren og hive tilfældige bøger ned fra hylden. Er der en bog, der særligt rammer mig, undersøger jeg, hvad forfatteren ellers har skrevet, og nogle gange er jeg heldig at finde et helt forfatterskab at fordybe mig i.
Har man mistet læselysten, er Instagrams mange dedikerede bogfans lige ved hånden, og ellers vil jeg varmt anbefale, at man går på biblioteket og låner en masse forskelligt med hjem. Vi er så privilegerede at leve i et land, hvor det faktisk er helt gratis – uanset hvor meget man låner.
God læselyst!
Hvad betyder læsning for dig?
Vi har spurgt tre forfattere Sanne Munk Jensen, Sarah Engell og Ditte Wiese, hvad læsning og læselyst er for dem. Om hvad læsningen kan give os som mennesker og hvilke læseoplevelser, der har gjort størst indtryk på dem hver især. Det er der kommet tre fremragende artiker ud af. Læs dem her.
Min bedste læseoplevelse!
Læsesporet har spurgt, hvad min bedste læseoplevelse som ung var. Og det er jo som at spørge, hvilken dag, der var bedst. Der var mange.
"Du er god nok. Bliv ved med at være som du er. Stay gold."
Forfatter Sanne Munk Jensen deler hendes tanker om.
Hent en samlet PDF med de tre artikler.