Multimodalitet i børnebiblioteket

I takt med at samfundet og den medierede kommunikation er blevet mere og mere digitaliseret og billedbåren, har kravene til vores tolknings- og udtrykskompetencer også ændret sig.

I barnets første levetid klarer det sig uden at kunne forstå ordlyden i de voksnes kommunikation og uden selv at kunne udtrykke sig verbalt. Alligevel tolker barnet forældre og omverden, ligesom vi tolker barnet. Sproget overtager efterhånden en stor del af denne nonverbale kommunikation. Men det giver god mening at bevare og udvikle barnets forskellige udtryksmåder og evne til at tolke på lyd, mimik, billeder m.m.

Dels understøtter disse modaliteter udviklingen af et verbalsprog. Vi kender det fra læsning af billedbøger, som vi de senere år også er begyndt at kombinere med konkreter og interaktion i dialogisk læsning. Dels vil den refleksive proces med at omdanne indtryk til udtryk hjælpe barnet til at erfare verden og koble disse sansninger og erfaringer til verbalsproget.

Endelig betyder udviklingen af det digitaliserede samfund med dets nye medier og platforme for kommunikation, at det kræver nye sæt af kompetencer at begå sig - at blive dannet som borger.

[D]en digitale litteratur [er] tværæstetisk og inddrager elementer fra hele den digitale kultursfære: grafisk design, animation, lyd og billeder, film, spil, programmering samt algoritmer.

Anita Hvonbech Pedersen

Med indførelsen af literacy-begrebet og Fælles Mål i folkeskolen, hvor den enkelte elev ikke alene skal kunne læse og fortolke, men også producere multimodale tekster, er barnets udtrykskompetencer kommet meget i fokus. Lotte Nyboe definerer modaliteter som betydningsbærende tegnsystemer – herunder lyd, tekst og billeder. Sammen med Kirsten Drotner og Heidi Jørgensen opfordrer hun allerede i 2006 i rapporten Børnebiblioteket som læringsrum bibliotekerne til at understøtte brugernes multimodale kompetencer.

Derfor vil vi med Bibliotekernes Sprogspor forny og styrke vores praksis omkring sprogudviklende indsatser, så ikke kun barnets verbalsproglige, men også multimodale tolknings- og udtrykskompetencer styrkes. Dermed vil det multimodale aspekt i vid udstrækning blive inddraget i anbefalinger til såvel fagfolk som forældre, ligesom digitale lege- og læreredskaber med forskellige udtryksmuligheder vil indgå i bl.a. de Sprogstartskasser, som leveres til dagtilbuddene. Dette kan samtidig udgøre et element i udviklingen af digitale dannelse.

Når vi arbejder med dialogisk læsning og før-skriftlige færdigheder med de yngste børn, så træner vi netop de multimodale kompetencer – især hvis vi husker at give plads til barnets eget udtryk.

Det gør vi bl.a. ved

at afkode billeder i bøger – komposition, stemning m.v.
at afkode stemmeføring, kropsholdning og ansigtsudtryk
at påpege brugen af skrifttyper og –størrelser (tænk fx på udråb eller en gyser-titel)
at lege med lyd og stemmer under og efter højtlæsning
at tegne fortællingen
at lege fortællingen
at genfortælle
at ”børneskrive”
at være opmærksomme på lyd i rum og sprog
at være opmærksomme på tekst og tegn i rummet

Praksisguide for biblioteksprofessionelle
Få Sprogsporets praksisguide til understøttelse af sproglig udvikling på biblioteket