Menu

Læsning i sommerferien: Sommerbogen

Vi ved alle, hvor vigtigt det er, at børn får læst i sommerferien. Med Sommerbogen sætter sjove læseudfordringer og de tre hovedpræmier - gå amok i en boghandel på 5 minutter - fut i læseglæden!

Aldersgruppe:
0-3. klasse, 4-6. klasse, 7-9. klasse

Varighed:
Flere måneder

Sådan gør I

Sommerbogen 2026 starter den 12. juni og slutter den 14. august.

Undersøg om jeres lokale bibliotek er med i Sommerbogen og hent et udfordringsark – så er I i gang!

For at deltage i konkurrencen skal børnene læse og anmelde 3 bøger og løse mindst 10 af udfordringerne. Udfordringsarket kan også printes her fra siden.

Som noget nyt er der også et udfordringsark til de voksne. Når vi spørger børnene, siger de, at de ville få mere lyst til at læse, hvis de så deres forældre læse - så grib bogen, bilmanualen eller noget helt tredje og læs løs!

Besøg gerne jeres lokale bibliotek og lån bøger, som I kan anmelde og bruge, når der skal løses udfordringer. I kan også bruge eReolenGo, hvis I hellere vil læse e-bøger eller høre lydbøger.

Hæng udfordringsarket et synligt sted og kryds af, efterhånden som I løser udfordringerne. Hjælp gerne børnene på vej ved hver dag at skabe gode stunder med ro og tid til læsning.

Mange biblioteker har også andre præmier – tjek det ud på jeres lokale bibliotek.

Det skal I bruge

Udfordringsark

Sommeren 2026
Download PDF

Udfordringsark til forældre

Vær et læseforbillede og deltag i Sommerbogen sammen med dit barn
Download PDF

De danske børnebiblioteker logo

Måske er du også interesseret i...

Arrangement Det du så til Lærfest'26!
Klik dig direkte til de aktiviteter, du så på Læsesporets stand til Lærfest.
Alder: Skolebørn
Børneinddragelse, Forløb SKOOB Spot på Læseglæde
Læseglædeforløb med fokus på læsemiljøer og læsekasser.
Alder: 4-6. klasse, 7-9. klasse Antal: En klasse eller årgang Varighed: Flere uger
Aktuelt Børneinddragelse, Leg med litteratur Jeg læser - anbefalingskort
Lad børn anbefaler bøger til børn med flotte anbefalingskort.
Alder: 4-6. klasse, 7-9. klasse Antal: Ubegrænset Varighed: 15 min.