Menu

Læreplanstema: Natur, udeliv og science

Natur, udeliv og science er et tema i Den styrkede pædagogiske læreplan, som omhandler den kognitive, kropslige og sociale rolle naturen spiller i barnets liv

De seks læreplanstemaer

Den styrkede pædagogiske læreplan er et fælles værdigrundlag for alle dagtilbud, som indeholder seks forskellige temaer, der skal udfoldes i hverdagens aktiviteter.

De seks temaer tager alle udgangspunkt i barnet og dets omverden og samvær med andre. Se EMU's side om læreplanstemaerne.

Det digitale bibliotek eReolen har desuden skabt BørnehaveReolen, som viser forslag til e-bøger og anden inspiration til de forskellige temaer.

Det Danske Filminstitut (DFI) har samlet materiale til hvert læreplanstema på siden Børnebiffen i dagtilbud. Her kan fagpersoner finde viden om filmens rolle ift hvert tema og få inspiration til aktiviteter, der medtænker film-mediet.

Du kan læse om indeværende læreplanstema her: Natur, udeliv og science | Filmcentralen

Sprog & Leg har udviklet et skema, der kan støtte jer i at nå hele vejen rundt om temaerne, når I bruger bøger til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Sprog & Legs skema til de seks temaer

Find relevante bøger til temaet nederst på siden.

Den styrkede pædagogiske læreplan i dagplejen Den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud Den styrkede pædagogiske læreplan : baggrund, perspektiver og dilemmaer Den styrkede pædagogiske læreplan : grundbog til dagtilbudspædagogik

Natur, udeliv og science

Oplevelser i naturen er på alle måder godt for børn. Det er med til at sikre, at børn fungerer godt fysisk og psykisk. Naturen giver børnene bedre plads til fysisk udfoldelse, og er med til at stimulere børns kreativitet. Naturen har således en positiv effekt på børns indlæringsevne, opmærksomhed og intellektuelle færdigheder.

I et større samfundsmæssigt perspektiv, er de mange og gode naturoplevelser i barndommen med til at sikre, at børnene udvikler et tættere forhold til naturen, således at de får et større ønske om at passe på den.

Et led i nærværende læreplanstema er Science, som indbefatter børnenes erfaringer, viden og undren omkring naturen, samt deres eksperimenter inden for naturvidenskaben. I science området vægtes en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener såsom lys, luft, vand og vejrfænomener m.v.

I science tilgangen er der fokus på børns begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse og fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed.

- Den styrkede pædagogiske læreplan (2018)

Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes aktuelle forståelse.

Inspiration til aktiviteter

Sproglige naturoplevelser

Dagtilbud og bibliotek kan sammen tage børnene med ud i naturen og undersøge forskellige naturfænomener. Lad børnene få jord under neglene og opfordr dem til klatre og udfordre sig selv på andre måder ved at udforske den vilde natur på egen krop. Gennem disse naturoplevelser opstår muligheden for at samtale med børnene om naturen, herunder farverne, jorden, træerne, planterne, dyrene og de dertilhørende forskellige dufte og lyde. Men også i høj grad science-relaterede begreber som størrelsesforhold, vægt, mål, tal m.v.

Lejrbål på biblioteket

Alle aktiviteterne behøver ikke nødvendigvis at foregår udenfor. Man kan også bringe naturen ind i biblioteksrummet - hvem siger, at man ikke kan lave et lejrbål uden ild og alligevel spise skumfiduser, synge lejrbålssange eller fortælle historier rundt om lejrbålet?

Stedbaseret læsning

Stedbaseret læsning er en højtlæsningsmetode, hvor man udfører højtlæsningen i et miljø, der afspejler omgivelserne i bogens historie. Hvis historien handler om nogle dyr i en skov, er det oplagt at udføre højtlæsningen i en have, en skov eller lign. Hvis historien handler om insekter, kan man tage ud og kigge på rigtige insekter. Hvis historien handler om dyr i vandet kan man finde en bæk eller en sø, hvor man kan læse højt for børnene.

Du kan også få inspiration til 12 naturaktiviteter, som ALLE børn bør prøve: Børnenes Naturkanon fra Friluftsrådet. Nogle af aktiviteterne kan I lave med børnene i institutionen, mens forældrene kan opfordres til at lege med, så alle børnene får ”hele pladen fuld”.

Science

Dagtilbud og bibliotek kan gå sammen om at afholde en dag i naturvidenskabens tegn, hvor børnene kan gå på opdagelse ved forskellige science-stationer. Fx stationer med vand, lys, lyd mm.

Få mere inspiration på siden: Eksperiment - Find alle Experimentariums eksperimenter

Insekthotel

I kan bygge et insekthotel. Et insekthotel er et kunstigt skabt habitat, som giver insekterne et sted at bo, overvintre, formere sig og søge skjul. arbejdsprocessen lægger op til en masse forskellige samtaler, der både kan omhandle bæredygtighed i børnehøjde, men også andre emner som bosteder og herunder ordets konkrete og abstrakte betydning.

Se også: Guide: Sådan bygger du insekthoteller til din have - Danmarks Naturfredningsforening

Mikroskopiske undersøgelser

Ved en af stationerne, kan der opstilles mikroskoper med forskellige prøver, som børnene kan få lov til at undersøge. Mikroskopet kan netop introducere børnene for en helt ny verden. Aktiviteten byder op til samtaler med børnene om størrelsesforhold, bakterier, øjets funktioner og meget andet.

Dissekering af en fisk

Lav en station hvor børnene - fx i samvær med en naturvejleder - kan få lov til at dissekere en fisk. I takt med at børnene undersøger fisken, kan der indledes til en naturfaglig snak med børnene om, hvad en fisk er, herunder dens udformning, opbygning, funktion og mekanikker.

Numeracy

Numeracy-begrebet betegner den matematiske viden og kunnen vi har og anvender i hverdagen. I børnehøjde handler det om den tidlige opmærksomhed på tal, antal og geometri.

Numeracy handler med andre ord om kompetencer inden for matematik, der gør os i stand til at forstå og handle i hverdagen. Det handler også om problemløsning, om vores evne til at forestille os forskellige løsningsscenarier, planlægge dem og udføre dem

- Videnomlæsning.dk

Der er en umiddelbar opmærksomhed på tal og former i børns lege og hverdagsaktiviteter. Børn trækker på matematisk viden, når der eksempelvis skal laves mønstre på perlepladen, når der skal dækkes bord til frokost, eller når legetøj skal fordeles.

I takt med at børnenes matematiske opmærksomhed udvikles, er det vigtigt, at de voksne omkring børnene hjælper dem med at udvikle et matematisk sprog. Introducer børnene for matematiske begreber, såsom tal med benævnelser (kroner/ører, vægt, tid, procent, temperatur, liter) og opmuntr dem til at udforske og være nysgerrige på deres egen matematiske opmærksomhed. Leg eksempelvis isbutik og anvend matadorpenge til at samtale om penge som begreb, samt de forskellige sedlers værdi.

Læs Nationalt Videncenter for Læsnings artikel om Numeracy for mere viden: Numeracy er hverdagens matematik

Forældresamarbejde

Forældrene kan inddrages med fælles ture i naturen - fx en dag med affaldsindsamling. I kan også opfordre forældrene til at lege butik og lign. derhjemme.

Hvis I vil inddrage forældrene i Den styrkede pædagogiske læreplan, kan I henvise til bogen her:

Den styrkede pædagogiske læreplan kort fortalt : en guide til forældre og andre med interesse for det gode børneliv

EMU har også lavet temasiden Forældresamarbejde med film og materialer til samarbejdet med forældre.

Lån på biblioteket

Natur og udeliv

For de mindste

Den lille sne Hvem er jeg? : smådyr - rim med de mindste Den sultne larve Aldrigmæt Hvor bor Kanin? : den store findebog med dyr Se skoven Hr. Hermans hund Kvæk Spis, leg og sov i skoven Krible krable rim for de små Min bog om årstiderne Skoven : med flapper Hvor laver du lort? Malle leger ude

For de lidt større

Hvilket dyrespor er det? Naturkrea for børn : året rundt Ræv : en historie om livets kredsløb 1000 nyttige ord om dyr Her er vi : noter om livet på planeten Jorden Jorden under dine fødder Helt i skoven! Kittes køkkenhave Kig og snak om årstiderne Krible krable rim for de små Alle tre på udflugt med børnehaven Ærten Rita & Krokodille - skovturen Jacobs have Hvor blev musen af? : en historie om livets kredsløb Sallys far er langt ude i skoven Døgnet rundt Året rundt Minimonstre i naturen : en billedfagbog Ka'meler grine? : dyreremser til dialogisk læsning og leg Pølle, pille eller pære? : om lort og andre efterladenskaber Dyrenes reder Skrædderkaninerne lytter til træerne Kalle og Palle udenfor : en håndbog til alle dem, der mangler noget at lave, og til dem, der har glemt den ædle kunst at lege Livet i skoven - hvem bor her? Fra blomstermylder til gule ællinger Fra snestorm til vintersyvsovere Helt i skoven! Den sultne larve Aldrigmæt Spyfluen Astrid elsker Anders i bedstefars have Ulækre regnorme Alt det insekter kan Biller, bier og andre sjove smådyr Winnie og Wilbur på bille-safari Naturens mødre og fædre Benny Bæver - den bortkomne nøgle Det store ocean Vilde Bibbi : livsvigtige fakta om bier og insekter Farver i naturen Mine første blomster og spiselige planter

Science

For de mindste

Min bog om tal, former og farver Hvor mange? Tæl til 10 med Mariehøne : følg sporet og lær at tælle! Alverdens farver : lær at tælle Så let, så tung Sjove fakta for 2-årige

For de lidt større

Matematik 365 forsøg Sådan kommer vandet ud af vandhanen : teknik i hjemmet Hvordan virker det? : den store bog med sjove fakta! Arkitekten og den gule kat Regn med naturen : udematematik til al slags vejr! Trekant Cirkel Firkant Vilma kører tur med tallene : en regnebog for de mindste Skal vi regne? Mønstre og former : lær former og mønstre med naturen Tæl dyrene i mit træ Seje Sally ingeniør Billy Beck, arkitekt Den mest vidunderlige ting Sjove fakta for 3-årige Sjove fakta for 4-årige Sjove fakta for 5-årige Vi sorterer Vi tæller

For forældre

Min bog om friluftsliv : gå på opdagelse i naturen Børnenes naturhobbybog : farvestrålende og kreative ideer til børn Min naturbog : 50 ting du skal prøve i naturen før du fylder 12 150 gode grunde til at vi skal ud i dag! : ideer, tanker og viden om naturpædagogik

For fagpersoner

Spring ud i naturen Udepædagogik - naturligvis! : grundbog i natur og udeliv Øko-art med små børn Kunstnerisk liv ude : med 1-6 årige Skvalderkål og pandekager : om bål og bålmad med børn Den styrkede pædagogiske læreplan i dagplejen Den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud Den styrkede pædagogiske læreplan : baggrund, perspektiver og dilemmaer Den styrkede pædagogiske læreplan : grundbog til dagtilbudspædagogik Børn, friluftsliv & natur : en brugsbog i naturpædagogik Gode naturoplevelser - for børn med autisme og særligt sensitive børn Bål i børnehøjde Leg med tal og former : sjove aktiviteter i naturen Børnenes naturhobbybog : farvestrålende og kreative ideer til børn 101 ting børn kan lave udenfor 150 gode grunde til at vi skal ud i dag! : ideer, tanker og viden om naturpædagogik Det ved vi om science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud

På eReolen

Kig og snak om skov & krat Her i naturen : en billedordbog Fra larve til sommerfugl Krible krable rim for de små 100 naturaktiviteter for børn : over 100 udendørs aktiviteter Unger & udeliv : mad, oplevelser og aktiviteter for hele familien Styr på dyr Med far på fisketur ved stranden Dyrenes sanser Friluftsrollinger : sådan kommer du ud i naturen med dine små børn

Mere inspiration fra biblioteket

Sprogmiljøer
Inspiration til indretning af sprogmiljøer - udendørs og indendørs
Årstider
Når I arbejder med læreplanstemaet Natur, udeliv og science, er det oplagt at tage fat i den aktuelle årstid - her er bøger året rundt
Bæredygtighed - kom i mål sammen
Særligt i uge 17 arbejder bibliotekerne med verdensmålene, men året rundt er der masser af muligheder for at biblioteker og dagtilbud kan samarbejde omkring bæredygtighed i børnehøjde

Gode steder på nettet

Det Vilde Vidunderlige Naturspil er en selvstændig app fra DR Ramasjang. I spillet kan børnene lære om de danske dyr og planter i en naturbog, og med kameraet kan man tage billeder af dyr og planter til at fylde sin naturbog ud med. Appen kan hentes gratis i både App Store og på Google Play.

Kroppen på Toppen giver inspiration til bevægelsesaktiviteter – også i det fri. Se temaet natur, udeliv og science på kroppenpaatoppen.dk.

Trænger børnene og deres voksne til endnu mere frisk luft, og har man mulighed for at komme på tur, så kan man finde de gode naturlegepladser på denne side: naturlegepladser.dk.

Hvis man også har mod på at overnatte i det fri, så kan man kigge på naturstyrelsen.dks side med overnatningssteder.

VIA og Center for Børn og Natur har i samarbejde med Naturvejleder Danmark og UC Nordjylland under COVID-19 pandemien oprettet projektet ’HJÆLP – jeg skal ud med børnene’. Her finder I masser af videoer med inspiration til udeaktiviteter med børnene. Se mere på projektets hjemmeside centerforboernognatur.dk.

Skoven i Skolen har samlet inspiration til aktiviteter, skovmad og undervisningsforløb om natur og friluftsliv på skoven-i-skolen.dk

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde med Grønne Spirer og med støtte fra Nordea-fonden udgivet hæftet Bevægelse i naturen : Inspirationshæfte om børn, bevægelse, natur og udeliv. Se også de mange gode ideer på Grønne Spirers egen hjemmeside groennespirer.dk, hvor I blandt andet finder 75 aktivitetskort lige til at printe.

Find gode materialer til print på Krible Krables hjemmeside, hvis I skal ud at undersøge den nære natur. Naturvejlederforeningen har også udgivet et Krible Krable – SCIENCE-temahæfte, som også kan inspirere til at komme ud og undersøge naturen.

Har I lyst til at bruge en hel uge på Krible Krable-universet? Hvert år i uge 39 kan I deltage i Krible Krables Mikro Science Festival. Tilmelder I jer hurtigt, får I tilsendt en Mikro Science opstartspakke med lækkert kit.

Naturens Uge er én lang fejring af vores allesammens natur – hvert år i uge 36. Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets årlige mærkedage for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år udarbejdes inspirationsmateriale til dagtilbud og skoler – tilmeld jer og få materialet tilsendt her. I kan også finde tidligere års inspirationsmateriale på siden.

Danmarks Naturfredningsforening har også udarbejdet kataloget Vild i naturen med ideer til vilde aktiviteter: Lav vild mad, vær vild med historier, undersøg naturens vilde planter, lav vild natur på legepladsen – find flere vilde ideer i kataloget!

99 arter at se før du bliver voksen. Projekt 99 arter er udviklet af Naturhistorisk Museum i Aarhus og Danmarks Naturfredningsforening. Projektet skal inspirere børn og deres voksne til at komme ud i naturen – og åbne deres øjne for de fortællinger, som findes derude. Målgruppen er skolebørn, men siden kan være til inspiration også for de voksne, som arbejder med mindre børn.

YouTube-kanalen Blå Ballon er skabt af TV-tilrettelægger Kirstine Stensig, som på baggrund af erfaring fra sine 10 år i TV-branchen producerer dette indhold for børn om fugle, husdyr og vilde dyr med fokus på sprog.