Menu

Verdensmål for de små

Vi kan alle sammen gøre verden lidt bedre – hver dag!

Den oplevelse skal de små børn også have. Derfor har vi udarbejdet sjove udfordringer for børnehavebørn til alle FN’s Verdensmål.

Man kan for eksempel bygge en opfindelse, måle badevandet – eller hvad med at give krible krable dyrene et solbad?

Opgaverne kan formidles og bruges sammen med både dagtilbudspersonale og forældre. Udfordringerne er nemlig tilrettelagt, så de kan bruges både derhjemme og i børnehaven. De tager alle udgangspunkt i barnets umiddelbare og sanselige tilgang til verden og vil give børnene handlekompetence på deres eget niveau – at hjælpe en regnorm over fortovet er også en indsats!

Aldersgruppe:
3-6 år

Antal:
Ubegrænset

Varighed:
Flere uger

Sådan gør I

Til materialet hører et pas, 17 opgaveark og en sang.

Verdensborgerpasset kan man printe/trykke og udlevere på biblioteket eller i børnehaverne. I den kan barnet sætte kryds, hver gang man har arbejdet med et mål enten hjemme eller i børnehaven.

Opgaverne kan løses i sammenhæng, eller man kan vælge bare at arbejde med nogle få. Til hvert verdensmål er udvalgt nogle relevante bøger til målgruppen.

Alle opgaver, sang og pas kan hentes her på siden som pdf eller trykfil. Passet er IKKE nødvendigt for at bruge opgavearkene og kan altså udelades. Verdensmålssangen for de små kan også hentes og bruges separat.

Der er mulighed for at indsætte eget logo i bunden af hvert ark.

Det skal I bruge

Opgaveark til de 17 verdensmål


Download ZIP

Pas til print


Download PDF

Pas til tryk


Download PDF

Verdensmålssang for de små


Download PDF

Henvendelser vedr. Verdensborgerpasset kan ske til Herning Bibliotekerne

Måske er du også interesseret i...

Leg med sprog, Viden om Gode apps
Råd om at vælge apps og finde gode steder med inspiration og tips til børnesikring af enhederne.
Alder: 0-3 år, 3-6 år Varighed: 1 time
Viden om Ordblinde
Tips om læsning med ordblindhed.
Alder: Mindre børn, Skolebørn, Voksne
Viden om Modersmål / First language
Inspiration på flere sprog.
Alder: 0-3 år, 3-6 år