Lokalt samarbejde om børns sproglige udvikling

Det nationale som afsæt for det lokale

Bibliotekernes Sprogspor er en national indsats, men udførelsen foregår lokalt - ja, helt nede i børnehøjde og de nære relationer.

På Sprogsporet arbejder vi ud fra den præmis, at sproget opstår i relationen, og derfor handler meget af vores indhold om at skabe et ”fælles tredje” og dermed en kommunikativ trekant, hvor barn og voksen har en fælles opmærksomhed på noget.

Det kan være et arrangement eller andet på biblioteket, hvor man deler en oplevelse. Som biblioteker udlåner vi også i høj grad et "fælles tredje" i form af bl.a. bøger, så den kommunikative trekant opstår i både dagtilbuddet og derhjemme. Meget indhold på Sprogsporet er tænkt som en god legestarter og dermed også sprogstarter. Det gælder ikke bare det digitale indhold, men i høj grad også de fysiske materialer som vi har udviklet selv eller sammen med vores samarbejdspartnere.

Sprogsporet er bibliotekernes fælles indsats, men det er helt op til det enkelte bibliotek, om man vil formidle sprogsporet.dk og bruge indholdet lokalt. I princippet kan forældre og dagtilbudspersonale selv finde og bruge Sprogsporets materialer. Det kræver dog ofte en engageret lokal formidling at få bragt de forskellige materialer godt i spil, uanset om de er gratis eller kræver betaling.

Fordi både forældre og professionelle kan tilgå indholdet på sprogsporet.dk, kan siden danne afsæt for nye eller styrkede lokale samarbejder. I nogle kommuner har man ligefrem aftalt lokale modeller for finansiering af fx Sprogstartskasser og Læsefidusens ABC, så biblioteket ikke selv har hele udgiften, hvis man lokalt vælger at tilkøbe disse. Uanset hvad, kan det nationale indhold fungere som løftestang for et lokalt sprogsamarbejde, som biblioteket også selv nyder godt af.

Sprogkasserne har ikke blot været en stærk igangsætter for sprogarbejdet ude i dagplejen. De har også været med til at skabe nye samarbejder, inspirere til nye initiativer og styrke opmærksomheden omkring biblioteket og vores tilbud.

Børnekulturformidler i Hedensted Kommune

Ved at skabe et lokalt netværk opnås en stærkere formidling af bibliotekernes egne tiltag, men det kan også afføde helt nye initiativer og samarbejdsmuligheder. Ved at stå sammen i lokale sprogsamarbejder når I bedre alle børns voksne og styrker derved den sproglige udvikling til glæde for både det enkelte barn og hele lokalsamfundet.

Arbejdsgruppe og netværk lokalt

Der er mange måder at gribe et lokalt samarbejde an på. Men det kan være en fordel både at have en formel arbejdsgruppe, bestående af fx repræsentanter fra dagtilbud, sundhedspleje og lignende interessenter, som mødes fast og sætter aktiviteter i gang med relation til sprog og læsning. Men der kan også sideløbende være et løsere netværk af aktører med kontakt til målgruppen - fx boligforeninger, familiecentre m.fl., der kan være behjælpelig med at skabe kontakter, lægger lokaler til eller på anden vis støtter op om aktiviteterne.

Som vi kender det fra dialogisk læsning, fremmer det sprogindlæringen at inddrage æstetiske læreprocesser – at lade barnet udtrykke sig i kropslig leg, ord, sang, lyd og billeder. Derfor anbefales det at tænke bredt i nedsættelsen af arbejdsgruppen. Sundhedsplejersker, logopæder og bibliotekarer kan opnå stort udbytte af et tværfagligt samarbejde med fagfolk fra eksempelvis musik-, billed- og balletskoler, teatre og andre kulturelle institutioner. Mange af disse arbejder i forvejen direkte eller indirekte med børn og sprogstimulering.

Det er forskelligt, hvilke muligheder man har lokalt, men eksempler på samarbejdspartnere kan være:

• ​Dagtilbuddene (pædagogisk personale eller på forvaltningsniveau)​
• Logopæder​
• Sundhedsplejen​
• Skoler og SFO​
• Musik- og billedskoler m.fl.

På sprogsporet.dk ligger der formidlingsmaterialer klar, som I kan bruge i henvendelsen til potentielle samarbejdspartnere.

Bibliotekernes Sprogspor : Introduktion for samarbejdspartnere

Arbejdsform

Møder og mødefrekvens

Der kan i starten af samarbejdet være behov for jævnlige møder med god tid til at tale sig ind til de samarbejdsformer, der giver jer mest synergi i arbejdet. Når rammerne er på plads, kan det være nok, at arbejdsgruppen mødes halvårligt og ellers kun ved konkrete samarbejder.

Samarbejdsaftale og årshjul

En forventningsafstemning er naturligvis altid en god start på et samarbejde, uanset hvor mange der deltager. Udarbejdelsen af et årshjul kan i dette tilfælde være en metode til at få drøftet og nedfældet forventningerne til hinanden. Hvad er jeres lokale mål for tilbuddet? Hvor mange årlige aktiviteter skal der være, og hvem leverer ressourcerne (timer/kroner) i de enkelte tilfælde? Skal aktiviteterne markedsføres andre steder end i nyhedsbrevet, og hvornår er der deadline? Hvor tit skal I mødes?

En god metode til at komme i gang med samarbejdet kan være at opsætte to tidslinjer:

• En tidslinje for barnet fra fødsel til fx skolestart, hvor alle kontaktpunkter er plottet ind
• Årets 12 måneder med de faste aktiviteter, som I allerede tilbyder hver især

Dette kan give jer et overblik over, hvor "hullerne" er henover året og barnets første leveår.

Aftal målet for jeres aktivitetsniveau, fx mindst én sprogunderstøttende aktivitet pr. måned. Det kan være et musikalsk arrangement, et foredrag eller en involverende aktivitet med sproget i fokus. Det er en vigtig pointe, at tid og penge lagt i dette samarbejde ikke nødvendigvis er ekstra ressourcer, som skal tilføres området, men nogle gange kan findes i allerede eksisterende tiltag. Tiltag som i det tværprofessionelle samarbejde kan koordineres, kvalificeres og markedsføres.

Aktiviteter – sammen og hver for sig

Når I har fastlagt jeres mål, kan I tage hul på det konkrete arbejde med aktiviteter til den valgte målgruppe. Det kan være en aktivitet, som en part i samarbejdet påtager sig alene, evt. med eksterne optrædende som fx et musik-arrangement. Det kan være et fagligt samarbejde som i case 2 nedenfor, eller det kan være et egentligt tværprofessionelt samarbejde som i case 1. Her udvikles indholdet i fællesskab, så professionerne beriger hinanden og sammen skaber nyt. Det er den mest tidskrævende samarbejdsform, men kan også være den mest givende.

Det er også en god idé at være opsøgende – er der andre i lokalområdet, som laver aktiviteter, der også har relevans for sprogstimulering? Måske kan det markedsføres sammen med jeres egne tilbud til målgruppen. Husk, at det handler om at skabe værdi for børnene. Her kan jeres formidling gøre en forskel, uanset hvem der står bag arrangementet.

Vil I lave noget sammen med dagtilbuddene, kan I lade jer inspirere af disse sider her på sprogsporet.dk:

Læreplanstemaer - sammen om læringsmiljøer
Find inspiration til aktiviteter og bøger, der taler ind i temaerne fra den styrkede pædagogiske læreplan.

Kompetenceudvikling

Det er vigtigt i et tværfagligt samarbejde at opnå et fælles sprog. Derfor anbefales I også lokalt at afholde faglige dage med oplæg og workshops sammen med jeres samarbejdspartnere. Det kan være et forum, hvor I udveksler erfaringer om jeres hverdag og praksis, samtidig med at I sammen tilegner jer viden og udvikler nye tiltag. Kan der ikke findes midler til en oplægsholder udefra, kan I måske finde en intern, som sidder inde med viden og kompetencer, der kan være interessante for andre, eller I kan sammen se en relevant TED Talk eller lignende.

Centralbibliotekerne tilbyder også løbende forskellige former for kompetenceudvikling, der klæder jer på som biblioteksprofessionelle - både i regi af Bibliotekernes Sprogspor og i andre sammenhænge.

Målgruppen

Bibliotekerne tilbyder en generel, forebyggende indsats rettet mod ALLE forældre. Der vil dog ofte være behov for et særligt fokus på formidlingen til udsatte familier og familier, hvor sproget er en barriere.

Nogle gange må man tænke i segmenter og udnytte de dele af sit netværk, som har særligt godt fat i netop dén målgruppe. Men udgangspunktet er, at tilbuddene er for alle, hvilket gerne skal afspejles i markedsføring og tilbud.

Vær i det interne samarbejde opmærksomme på, at ressourcer til sprogstimulering i hjemmet ikke blot er et spørgsmål om uddannelsesniveau, sproglige kompetencer og økonomi, men også tid – der sagtens kan være en knap ressource i mange af de familier, som vi normalt vil opfatte som ”ressourcestærke”.

Kontaktflader til målgruppen

Når man arbejder med servicedesign bruges begrebet 'touch points' om alle de steder, hvor I er i kontakt med jeres målgruppe. Det kan være direkte eller indirekte, analogt eller digitalt. Men alle berøringsflader har betydning for den oplevelse, som jeres målgruppe har af jer og jeres tilbud og bør derfor indgå i jeres overvejelser. Nogle valg er allerede truffet nationalt, mens andre skal træffes lokalt.

Mødet mellem forældre og fagfolk

Mød folk hvor de er - helt bogstaveligt. De vordende mødre kan man fx få i tale via jordemødrecentrene, mens fædre med fordel kan nås via babysvømning – af den enkle årsag, at mange mødre helst undgår selv at skulle i vandet efter fødslen. Hvis hverken I selv eller jeres direkte samarbejdspartnere kan være til stede ved madklubber og lign., så skab et netværk blandt de mennesker, som forældrene i forvejen kender og har tillid til. Jo bedre kontakt I har til jeres netværk, jo mere ensartet er den historie I fortæller, og jo større troværdighed vil I opnå. Det handler om at få nogle gode ambassadører, hvor forældrene er.

Markedsføringsmateriale – flyers og plakater

Sprogsporet giver adgang til nationalt materiale som fx postkort, der kan distribueres til lokale dagtilbud, jordemødre- og familiecentre m.fl.

PR og grafik

Herudover kan meget materiale tilknyttet de forskellige koncepter gives et lokalt twist. Se fx formidlingsmaterialet til Sammen om Skolestart.

Skal vi nå alle samfundsgrupper, er det vigtigt at undgå teksttunge materialer med højt lixtal og tænke mere visuelt. Billeder, lyd og video kan med fordel indgå i kommunikationen, og det er nyttigt at være bevidst om, at vi her henvender os til en generation, som er vant til at få information via smartphone.

Det lyder simpelt, men kan være svært. Tag fx en formulering som ”Læs mere her”. Måske skal man i stedet skrive ”Se mere her”. Bøger og læsning er ikke plusord for alle!

Tilmelding til aktiviteter

Online tilmelding kan minimere geografiske barrierer, men omvendt kan det være svært for nogle grupper selv at tilmelde sig digitalt. Derfor kan det være en god idé at variere mellem digitale platforme og analoge billetter alt efter målgruppe og beliggenhed. Måske kan samarbejdspartnere være behjælpelige med tilmeldingen som i case 3 nedenfor.

Aktiviteter - workshops og foredrag m.v.

Det kan være godt at fordele aktiviteterne, så de ikke udelukkende afholdes på bibliotekerne. Placer dem gerne på steder, hvor forældrene kommer i forvejen og/eller er trygge ved at komme, dvs. i forvejen etablerede fællesskaber.

Det er også en god idé at være opmærksom på, at det ofte er lettest for forældrene at komme hjemmefra MED børnene. Overvej derfor, om der kan kobles børnevenlige aktiviteter på informationstunge arrangementer, så tilbuddet bliver mere attraktivt for hele familien.

Uanset om arrangementerne afholdes på biblioteket eller andre steder, så anbefales det at samarbejde med fagpersoner, som er kendt af målgruppen - særligt når det gælder forældre med sproglige eller kulturelle barrierer.

Se herunder nogle cases med eksempler på aktiviteter skabt i et lokalt sprogsamarbejde.

Tryk på Sproget - et eksempel på lokalt samarbejde

Et klubtilbud for forældre er afprøvet som projekt i Herning Kommune 2016-17, støttet af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen.

Målet med Tryk på Sproget var at koordinere og styrke de mange eksisterende sprogindsatser, samt skabe nye tiltag i et tværprofessionelt samarbejde. Samarbejdspartnerne her var Sundhedsplejen, Musikskolen, Center for Børn og Læring, samt logopæderne. Gevinsten her er, at vi sammen kan tilpasse tilbuddene, så de hele tiden modsvarer målgruppens behov, samt at vi når bredere ud. Samarbejdet giver mulighed for at samle ressourcerne i nye og stærkere tiltag, og via klubtilbuddet formidle både eksisterende indsatser samt nye tilbud direkte til målgruppen.

I Herning har også samarbejdet med det almene boligselskab FællesBo fungeret som en genvej til målgrupper, som ellers er svære at nå – hvilket har givet gensidigt udbytte. Også dagplejere og pædagoger spiller en vigtig rolle i forhold til at nå og engagere forældrene. Det har stor effekt, når markedsføringsmateriale følges op med en mundtlig opfordring fra personer, som forældrene kender fra deres dagligliv og nærmiljø.

Efter projektperioden fortsatte samarbejdet i en driftsmodel med halvårlige møder for arbejdsgruppen og en årlig tværfaglig dag for dagtilbudspersonale, logopæder, sundhedsplejen, biblioteksprofessionelle og musikfaglige. Biblioteket er tovholder og holder også kontakten til det øvrige netværk, som blev etableret.

Kontakt til de sårbare familier

I samarbejdet omkring klub Tryk på Sproget eksperimenterede vi med forskellige formidlingsformer for at undersøge, hvordan vi bedst når de sårbare familier. Den samlede kommunikation via egne kontaktflader kombineret med et netværk af ambassadører har betydet, at tilbuddet formidles ud til næsten alle mindst én gang. Men det er ikke nok at have hørt om tilbuddet – forældrene skal også tage imod det.

Her har projektets samarbejde med boligselskaber og andre aktører i socialt udsatte områder vist sig at fungere rigtig godt. Det er i det hele taget en vigtig erfaring omkring udbredelsen af klubtilbuddet, at både direkte og indirekte formidling virker bedst, når den tager udgangspunkt i eksisterende tilbud og kanaler.

Det stod i løbet af projektperioden for Tryk på Sproget klart, at relationer var essentielle for at nå de målgrupper, som man gerne ville have i tale. De bedste resultater blev opnået med visuel kommunikation – gerne digital - og med arrangementer i vante miljøer, begge dele helst formidlet af kendt personale som pædagoger og sundhedsplejersker m.fl.

Eksempler på aktiviteter

Case 1

En logopæd og en underviser fra Herning Musikskole gik i sommeren 2017 sammen om at lave et legepladsarrangement for forældre og børn. Man mødtes i en af byens parker en eftermiddag udstyret med sandkasseredskaber, og så viste de to fagpersoner forældrene, hvordan man kan udnytte et almindeligt legepladsbesøg til at stimulere sproget og lege med stemmens udtryk, fx i spontansang som Drala.

Case 2

I Herning Kommune ville logopæderne gerne have et arrangement om stammen i foråret 2018. Biblioteket gik ind som samarbejdspartner ved at stå for markedsføring og lægge lokaler til. Dette gav logopæderne mere uformelle rammer om deres foredrag og et flottere layout på deres PR. Biblioteket fik formidlet en række materialer om emnet, og begge parter fik et godt og velbesøgt arrangement ud af samarbejdet.

Case 3

Det almene boligselskab FællesBo har i afdelinger med mange flersprogede tilknyttet et netværk, som bl.a. tilbyder klubaftener med fællesspisning. Da biblioteket har svært ved at tiltrække flersprogede familier ved de ellers velbesøgte teaterarrangementer, blev en teaterforestilling forsøgsvis spillet i forbindelse med en lokal familie-klubaften. Personalet i de lokale institutioner hjalp med formidlingen, og tilmelding foregik via klubben. På klubaftenen spiste både bibliotekar og skuespiller sammen med de lokale familier, hvorefter alle sammen oplevede teaterforestillingen. En på alle måder positiv oplevelse med et meget indlevende publikum og ivrige børn, der hjalp teatret med at bære rekvisitter ud bagefter.

Mere inspiration

Praksisguide for biblioteksprofessionelle
Få Sprogsporets praksisguide til understøttelse af sproglig udvikling på biblioteket

Søger I mere inspiration til det lokale arbejde omkring sprogstimulering, tosprogede og sårbare familier, kan disse projekter anbefales:

• Randers Bibliotek: Model for det gode møde – sårbare familier og biblioteket. (2016)
• Esbjerg Kommunes Biblioteker: Biblioteket som literacy-agent. (2017)
• Hillerød Biblioteker: Legende læsning – sprogstimulering af førskolebørn i nytilkomne flygtningefamilier i Hillerød Kommune. (2018)
• Aalborg Bibliotekerne: Sprogstart – Bibliotekernes indsats for børnehavebørn. (2018)
• Køge Bibliotekerne: Familiesprog – for de 3-5 årige. (2018)
• Fredericia Bibliotek: Rundt om barnet. (2018)
• Horsens Kommunes Biblioteker: Sprogrigt miljø til de små, early literacy 0-2 år. (2018)
• Fredensborg kommune og Nivå Bibliotek: Sprogambassadører. (2017-2019)
• Københavns Biblioteker: ORD. (2022-2024)