Menu

Nyhedsbrev: Marts 2024

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Forælder Bibliotekar Fagperson

0-6 år 6-16 år

Forår i luften

Foråret står for døren, og de spirende forårsblomster begynder så småt at pible frem af jorden. Solens stråler begynder at varme, og lyset kommer med en fornyet energi. Kan du mærke det?

Foråret giver dig måske lyst til at udforske nye måder at læse og være sammen på? Her kommer et par tips til, hvordan du kan skabe en fælles hyggelig læsestund for din børnegruppe.

Læsning på legepladsen

Prøv at læse udenfor. Hvad mon det giver til bogoplevelsen, hvis I på en lun eftermiddag tager en god stak bøger og et tæppe med udenfor på legepladsen eller i parken? I kan også tage på tur og læse højt undervejs. Her kan I for eksempel læse forårs-bøger om alt det, der sker i jorden og naturen, når insekter, blomster, larver og biller begynder at krible og krable under bladene og i busken.

Brug sanserne, når I læser, og gør læseoplevelsen mere levende. Måske sidder I under et stort træ, hvor I kan se og høre bladene bevæge sig og mærke den lune vind på kinderne. Naturen er fascinerende for store og små. I kan kigge på billeder af insekter, læse sammen om snegle og regnorme og tale om det, I læser om. Måske kan I selv finde en regnorm eller en bille bagefter? Noget kan måske studeres under lup eller mikroskop, når I kommer hjem.

Læseforslag

For børn i alderen 0-3 år

Lær årstiderne at kende med Mumi og Lille My Ti små tæer på tur Gurli Gris' kriblekrable-skovtur Igennem året - med Musse Mus Se skoven Hvor laver du lort?

For børn i alderen 3-6 år

Annas store forårsbog Lyse nætter Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten Forår med pindsvinet Pirke Lille Træ Pølle, pille eller pære?