Skal din klasse være med i Børnenes Nytårstale?
Aldersgruppe:
4-6. klasse

Kom i gang
”Voksne lader som om, de lytter til børn. Men i virkeligheden tager de os ikke alvorligt”
(Maria Højsgaard-Lauridsen, Børnenes Nytårstale 2024)
Børn og unge har meget på hjerte og kan bidrage med vigtige perspektiver på deres hverdag og verden omkring dem, når vi giver plads til deres stemme. Med Børnenes Nytårstale får dine elever erfaringer med at tage del i den demokratiske samtale, når de både øver sig i at forme deres synspunkter, formidle dem til relevante modtagere – og oplever at blive lyttet til.
Giv dine elever en talerstol med Børnenes Nytårstale
Kontakt dit lokale bibliotek og forhør dig om muligheden for at deltage i forløbet Børnenes Nytårstale.
Med forløbet Børnenes Nytårstale får I:
- Undervisningsmateriale fra UNICEF Danmark
- 2 X besøg på det lokale bibliotek, hvor eleverne får inspiration til at skrive taler og mulighed for at afholde talerne
- Mulighed for at give eleverne en stemme, der bliver lyttet til
Ambitionen med Børnenes Nytårstale er at styrke børns stemmer og give dem mod, tryghed og handlekraft til at bruge deres stemme og engagere sig i den demokratiske samtale. Med Børnenes Nytårstale kan vi styrke udviklingen af et samfund, hvor børns perspektiver, bekymringer og håb bliver respekteret og lyttet til. Børn har ret til at blive hørt! Reel børneinddragelse kræver både, at børn og unge har mod på at sige deres mening – men også, at voksne lytter til dem og tager dem alvorligt.
Boganbefalinger
Hvem kan du kontakte?
Tag kontakt til dit lokale bibliotek og hør, om de udbyder forløbet om Børnenes Nytårstale
Baggrund for konceptet
Om Børnenes Nytårstale
I samarbejde med landets folkebiblioteker ønsker UNICEF Danmark at give skoleelever mulighed for at få sin stemme hørt.
UNICEF Danmark har udviklet undervisningsforløbet 'Børnenes Nytårstale – ordet er dit' til mellemtrin og udskoling om taleskrivning, formidling og børns ret til at sige deres mening. Med muligheden for at deltage i forløbet Børnenes Nytårstale på det lokale bibliotek får eleverne inspiration til at skrive deres taler og mulighed for at holde deres taler - og måske endda mod på at sende talen ind til TV2, hvor udvalgte børn præsenterer deres taler på landsdækkende tv.
Børnenes Nytårstale blev vist på tv første gang den 1. januar 2024, og tv-udsendelsen er et samarbejde mellem TV 2 og UNICEF Danmark. Du kan finde undervisningsmaterialet og læse mere om Børnenes Nytårstale her: www.unicef.dk/nytatarstale
