Menu

BREAKING: "Læsetvang er lort!"

Børn ved, at det er vigtigt at læse, men tvang hjælper ikke på deres læselyst. Og det er vi nødt at tale om og tage alvorligt.  Kampagnens formål er at tage børnenes stemmer omkring den pressede læsekultur seriøst og lade børnenes perspektiver blive en del af samtalen.  Find alt hvad du skal vide om kampagnen på siden her, og hent alle kampagnematerialerne.

Aldersgruppe:
4-6. klasse

Deltagere:
Bibliotekarer og PLC'er

Om kampagnen

I hele marts måned giver landets biblioteker ordet til børnene med kampagnen Breaking: ”Læsetvang er lort!” Kampagnen tager børns stemmer omkring den pressede læsekultur seriøst, og lader for første gang børnenes egne perspektiver få det fulde fokus. Over 130 børn mellem 10 og 13 år er blevet inddraget i udviklingen af kampagnen og har svaret på, hvad der har indflydelse på deres lyst og engagement til at læse. Børnene peger i høj grad på, at tvang pålagt fra deres voksne har en negativ indflydelse på deres læseglæde. Bl.a. i form af 20 minutters daglig læsning og krav til hvilke bøger og formater, der tæller med i den ”rigtige læsning”. 

Vi voksne prøver, det bedste vi kan, men læsetvang uden anden motivation virker ikke – den kommer hvert fald med en masse afledte negative effekter. Vi ved godt, det er svært at ændre læsekulturen, men nu skal vi sammen starte samtalen og være nysgerrige på børnenes perspektiver. 

Ikke kun for børn

Kampagnen er målrettet børn mellem 9 og 13 år, men der er også guld at hente for de voksne. I den voksenrettede del af kampagnen, får du som voksen tips og tricks til at starte samtalen om læsning og læsetvang med dit barn.

“Når jeg skal læse, siger min mor, hun er på Aula, men jeg kan se, hun bare tjekker Instagram”

Kampagnematerialer

Kampagnematerialerne må benyttes frit af Folkebiblioteker og PCL'er i hele kampagneperioden 1. - 31. marts, 2024.

Pressemeddelelse - Læsetvang er lort! (Word-dokument)

Bag om kampagnen - kampagnebeskrivelse (PDF-dokument)

Kampagne- og udstillingsguide til formidlere (PDF-dokument)

Filer til tryk (ZIP-fil)

Print-selv filer (ZIP-fil)

Indhold til skærme i biblioteksrummet + Facebook-banner (ZIP-fil)

SOME-opslag (ZIP-fil)

Webbannere (ZIP-fil)

Procesdesign - inviter en klasse til workshop på biblioteket (PDF-dokument)

Pressemeddelelse (PDF-dokument)

BPI-artikel (PDF-dokument)

Kampagnevideoer

Videoer i højformat med undertekster (553MB ZIP-fil)

Videoer i bredformat med undertekster (319MB ZIP-fil)

Alle 5 videoer samlet til én film á 5 minutters varighed (1200MB ZIP-fil)

Trailer med undertekster (138MB ZIP-fil)

Tekst til invitation til skoleklasser

Når I tager kontakt til skolerne, kan I evt. tage udgangspunkt i følgende tekst:

Kære xxxx

I hele marts måned giver landets biblioteker ordet til børnene med kampagnen Breaking: ”Læsetvang er lort!”.

I den forbindelse vil xx Bibliotek gerne invitere jer ind til en workshop, hvor børnene skal være med til at gøre os voksne klogere på, hvordan læsning bliver spændende og relevant for børnene.

Workshoppen tager 60 minutter. Børnene vil bl.a. skulle se video-shorts med aktivisten, Adrian, lave sjove opgaver og være med til at lave en udstilling af, hvad de synes, er fede bøger.

Bestilling af kampagnematerialer

Det er ikke længere muligt at bestille kampagnepakker. Du har fortsat mulighed for selv at printe kampagnematerialerne, som du finder her på læsesporet.dk.

Rettigheder

eReolen Go, PLC og alle landets folkebiblioteker kan benytte videoerne + øvrige elementer med Adrian i alle medier – fysiske og digitale kanaler i en tidsbegrænset periode på 6 måneder fra d. 1. marts 2024. Der skal ikke laves en take-down af materialet efter perioden, men materialet må ikke benyttes i nye kampagner eller genopslås. Materialer uden Adrian kan benyttes frit – også efter endt kampagneperiode.

Kontaktoplysninger

Projektleder

Mette Nissen, mette.nissen@aalborg.dk

Kampagnen er en del af projektet ”Det starter med børnene”, der har fået støtte af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker. Projektet har deltagelse af 44 af landets biblioteker samt eReolen Go.