Hr. Skægs store ordspil til familier
Aldersgruppe:
3-6 år, 0-3. klasse

Kender I Hr. Skægs store ordspil? Find programmerne på DR Ramasjang og sæt fokus på leg med ord og bogstaver, stavelege, ordforvekslinger og trylleord gennem quiz, humor, dril, snyd, kaos og løsninger - alt sammen ud fra devisen, at det er bedre at have nogen at spille med end at vinde.
Udover programserien lanceres et 120-ordsspil på Ramasjang-appen. Læs mere om Hr. Skægs store ordspil her: https://www.dr.dk/boern/alleordtaeller/tema/hr-skaegs-store-ordspil
Nip-nap bogstaver og ord med Hr. Skæg
Leg med nip-napper fyldt med ord og bogstaver. I kan vælge mellem en nip-napper fyldt med bogstaver og ord eller en nip-napper, med bogstaver, som I selv kan fylde med ord.
Nipnapper med bogstaver og ord og nipnapper med bogstaver uden ord
Quiz og tegn
Hvordan mon en gavtyv ser ud? Eller en sofakartoffel? Print arket og leg med ord sammen.
Billedbøger med ord, der smager godt!
Der findes ord, der smager særligt godt. Her finder I bøger med netop den slags ord. Stop op og smag ekstra godt på de ord, I synes, smager godt.
Billedbøger uden ord
Slip fantasien og ordene løs og læs løs i ordløse billedbøger.
Billedbøger om ord
Her finder I billedbøger, der handler om ord.
Billedbøger med ordsprog
Ordsprog er fantastiske. Det er de, fordi ordene i ordsprogene gør særligt opmærksomme på sig selv. Læs om ordsprog i de billedbøger, I finder lige her.
Billedbøger med ABC-remser
I ABC-billedbøger er bogstaverne i fokus. Find skøre, finurlige og mærkværdige ABC-remser i bøgerne her.
Nonsens
Nonsens er nonsens. Nonsens er ord og sætninger, der ikke altid giver mening, og hvor sproget gør noget særligt ud af sig selv.
Hr. Skæg og bøgerne
Om Alle ord tæller
Alle ord tæller er DRs 3-årige læseindsats, der vil skabe bedre forudsætninger for gode læseoplevelser og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn i alderen 1-14 år. Projektet er støttet af TrygFonden og produceret i samarbejde med Syddansk Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter, Center for Undervisningsmidler, Enact:Lab og Centralbibliotekerne.
