Menu

Nyhedsbrev november 2026

Forælder Bibliotekar Fagperson

Sprogsporet 0-6 år

Bogfrø

Tilmeldingerne til Bogfrø lukkede 8. oktober. At dømme efter de mange tilmeldinger, har bibliotekerne landet over gjort en flot indsats for at kommunikere initiativet til de lokale dagtilbud. Siden sprogsporet.dk/bogfroe er nu en side med formidlingsaktiviteter, som både biblioteker og dagtilbud kan hente inspiration fra, når bogfrøene spredes rundt i hele landet.

Bogfrø - formidlingsaktiviteter
Flere børn i børnehave, vuggestue og dagpleje skal have adgang til bøger og gode læseoplevelser. Derfor styrker regeringen nu børns tidlige møde med gode bøger hos børn i dagtilbud over hele landet.

Bogfrø – De små læser er støttet af og i samarbejde med Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kulturministeriet.

Læsesporet 6-16 år

Læsespillet

Læsespillet er et spilbaseret, læsefremmende tilbud til børn i alderen 7-10 år. Formålet er at styrke børns læselyst og motivation ved at kombinere bøgernes verden med sjove og engagerende elementer fra gaminguniverset.

I Læsespillet bliver læsning til en spændende udfordring, hvor børnene skal gennemføre tre levels og et afsluttende bonuslevel. Undervejs læser de bøger, løser sjove challenges, samler klistermærker og opdager skjulte overraskelser, inden de til sidst tager kampen op mod den ultimative modstander: Læsebossen!

Læsespillet
Gør læsning til et spil!

Red Fortællingerne

Red fortællingerne er Alle ord tællers kampagne målrettet de 9-14-årige. Kampagnen tager afsæt i DR’s kommende julekalender, 'Den Store Julefortælling' og handler om fællesskaber og fortællinger. Kampagnen kører fra 2. november 2026 til og med d. 21. februar 2027.
Red fortællingerne til biblioteker
Find dem. Giv dem liv. Del dem. Børnene redder fortællingerne

Børns stemmer

I November skrues der op for børns stemmer. Den 20. november er 'Børnenes Dag' - FN's internationale Børnerettighedsdag, som markerer vedtagelsen af FN's Børnekonvention.
Den 20. november er derfor også dagen, hvor man har valgt at afvikle 'Børnenes nytårstale'. Her præsenterer børn deres øvede nytårstaler rundt omkring på landets skoler og biblioteker.
Børnenes nytårstale er et forløb der er udviklet af UNICEF Danmark og er et samarbejde med DR, skoler og biblioteker. Måske skal dit bibliotek være vært næste år? Læs mere om forløbet her Børnenes Nytårstale - Ordet er dit!
I samarbejde med UNICEF Danmark har Kalundborg, Roskilde, Brønderslev, Frederikshavn og Aalborg Biblioteker sammen med e-Reolen Go udviklet to events. Se dem her!

HUSK - I skal selvfølgelig også se med, når vinderen af 'Børnenes nytårstale' holder tale lige efter kongens tale på DR nytårsaften.

D. 20. november er også dagen, hvor børnenes stemmer er talt op og de bedste børnebøger modtager Orla Prisen 2026. I kan følge med her Orlaprisen 2026
De nominerede er fundet! Find bøger og pr-materialer frem, så børnene allerede nu kan begynde at læse bøgerne og finde deres favoritter.

Orla bogbuffet 2026

Drømmer du om stakkevis af fede bøger i jeres børnebibliotek? Så lån Orla bogbuffet 2026! Med depotet følger plug and play aktiviteter og fede formidlingsmaterialer til det fysiske rum og digitalt.

Orla bogbuffet 2026
Lån et depot af prisvindende bøger udvalgt af børn!