Menu

Nyhedsbrev: Marts 2026

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

Sprogsporet 0-6 år

Det spirer og kribler!

Lige nu er det svært at tro efter lang tid med frost, is og sne. Men foråret er på vej! Det er blevet lysere, og med de længere dage kommer også højere temperaturer. Vintergæk og erantis vil pible frem. Snart også de insekter og andre dyr, som har gemt sig og sparet på energien i den kolde vinter. Få ideer til at undersøge alt det spændende dyre- og planteliv sammen med både familier og dagtilbud på temasiden Natur, udeliv og science:

Læreplanstema: Natur, udeliv og science
Find inspiration til aktiviteter og bøger der taler ind i læreplanstemaet Natur, udeliv og science

Sprog er noget vi leger!

Sprogfitness løber af stablen torsdag d. 7. maj, og det er tid til forberedelserne. Inviter skolegrupperne i daginstitutionerne og indskolingsklasserne ind til den årlige Sprogfitnessdag, hvor sprog, leg og bevægelse er i fokus.

Sprogfitness
Sprog er noget, vi leger! Torsdag d. 7. maj 2026 går det løs til Sprogfitness igen!

Læsesporet 6-16 år

Orla bogbuffet - børnenes bøger

Drømmer du om en udstilling med stakkevis af fede bøger i jeres børnebibliotek? Så er muligheden her nu! Dit bibliotek kan nemlig låne et depot med børnenes bedste bud på hvilke bøger, der hitter lige nu. Orla bogbuffeten er blevet opdateret med lækkert formidlingsmateriale, der gør, at buffeten kan formidles året rundt. Bøgerne er udvalgt af børn, og der er næsten garanti for et godt udlån og flot blikfang. Hvad venter du på? Book depotet allerede i dag.

Orla bogbuffet - børnenes bøger
Lån et depot af prisvindende bøger udvalgt af børn!

Børnebogsdepoter

Har dit bibliotek allerede haft fingrene i Orla bogbuffeten, så er det måske tid til at kaste sig over et af de andre depoter, der gerne rejser på tværs af landet for at lande på dit bibliotek. Der er depoter med tegneserier, ordløse billedbøger og mangfoldig børnelitteratur. Læs mere om de forskellige depoter her:

Børnebogsdepoter - lån stakkevis af gode bøger
Vidste du, at dit bibliotek har mulighed for at låne en række forskellige bogdepoter i flere måneder af gangen? I får serveret formidlingsmaterialer og idéer på et sølvfad!

Skal du med til Lærfest?

Danmarks største skolemesse løber af stablen den 4.-5. marts i Bella Center og selvfølgelig kan du her møde Læsesporet!

Vi står på stand 20, hvor du finder inspiration til indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi deler også flotte muleposer ud til de hurtige. Kom forbi og sig hej! larfest.dk