Menu

Vores egen fagbog om dyr

Udviklet af Randers bibliotek. Eleverne skal i grupper lave deres helt egen fagbog med et dyr, de gerne har valgt på forhånd. Ved at dykke ned i en fagbog og skrive én selv, får eleverne større forståelse for de elementer, en fagbog består af. Eleverne får fagbogen med tilbage på skolen, hvor de kan arbejde videre med den. Der er desuden et forberedende materiale med, så eleverne kan have viden om faglitteratur, inden de kommer på biblioteket.

Aldersgruppe:
0-3. klasse

Deltagere:
En eller flere 3. klasser

Varighed:
3 timer

Sådan gør I

Forberedelse

  • Forbered borde så der er plads til tre elever ved hvert bord
  • Print x antal eksemplarer af skabelon til fagbog
  • Læg redskaberne frem, med farveblyanter, alm. blyanter, viskelæder, sakse, lim og almindeligt hvidt papir - ét sæt til hver gruppe. Hav gerne emneplakater, du kan vise

Velkomst og præsentation af dagens program (ca. 15 min.)

Byd velkommen og start Powerpointpræsentationen: Hvad er en fagbog? Fortæl om de forskellige elementer i en fagbog, og vis dem på Powerpoint. Fortæl at de skal bruge
deres egne ord. De må få 3 print til deres bog, resten skal laves i hånden.

Rundvisning (ca. 20 min.)

Rundvisning i børnebiblioteket i én eller to grupper, efter behov. Fortæl om både de almindelige og
de lette og emnetal, samt emnetalsplakater.

Find fagbøger og gå i gang (Varer ca. 50 min.)

Eleverne finder 2 bøger om dyr. Fortæl dem de skal finde gode fagbøger, som de tager med.
Eleverne skal finde de to billeder i bøgerne, de gerne vil have en kopi af. Kort pause mens vi
kopierer. Herefter går eleverne i gang med at læse, skrive og tegne.
Det er vigtigt, at alle elever i gruppen er i gang. Her er læreren en god hjælp. Bibliotekaren går rundt og
hjælper ved bordene.

Pause (ca. 30 min.)

Eleverne spiser madpakker. Bibliotekarer holder pause. Læreren har ansvaret.

Afrunding

Afslut lav fagbog (ca. 1 time)
Eleverne er formentlig ikke færdige til tiden, men det er helt okay. De kan arbejde videre på skolen.

Fremlæggelse og afslutning

Her fortæller grupperne om deres fagbog. Eleverne viser deres forside frem og læser
en side op af deres bog.

Ekstramateriale

Som forberedelse på besøget kan læreren få tilsendt Stjerneløb om dyr og/ eller Den store dyrequiz. Her kan klassen blive sporet ind på emnet. Alternativt kan disse aktiviteter bruges i forbindelse med afholdelsen af tilbuddet.

Det skal I bruge

'Fagbogs-skabelon'

Skal I lave fagbøger med de yngste elever? Her er skabelonen, I kan bruge!
Download

Alt I skal vide, før I laver en fagbog

Her er alt, hvad der er værd at vide, før fagbogen skal laves...
Download

Kort og godt til læreren om Lav en fagbog!

Se hvad det er eleverne kommer igennem i forløbet Lav en fagbog!
Download

Stjerneløb om dyr - Lav en fagbog!


Download

Den store dyrequiz - Lav en fagbog!


Download Powerpoint

Præsentation af dagens program og fagbogens opbygning


Download Powerpoint

Måske er du også interesseret i...

Leg med litteratur Tag dit tøj omvendt på eller spis cornflakes med juice: Et udfordringsark med udgangspunkt i Vitello. Alder: 0-3. klasse Deltagere: Børn 6 - 9 år Varighed: 45 min. Arrangement, Forløb Bibliobitterne: Et legende møde med biblioteket. Alder: 0-3. klasse Varighed: 1½ time Forløb Den Aktive Bogreol: Den aktive bogreol, som børnene selv har været med til at udforme, er udgangspunkt for gode læseoplevelser og -aktiviteter i fællesskaber. Alder: 0-3. klasse Deltagere: SFO-børn Varighed: Flere måneder