Menu

Lydbanko

Kan du genkende lyden af en prut? Eller lyden af én, som knækker fingre? Lydbanko udfordrer både fantasien og den lydlige opmærksomhed. Lydbanko er blevet til som en del af projektet Auditiv Litteraturformidling. Lydbanko er et litterært bankospil, der kobler sprog, billeder og lyd. Konceptet er udviklet af projektgruppen, mens historien og tegningerne er produceret af Cato Thau Jensen. Lydbanko kan afholdes for både familier og for institutioner/indskoling.

Aldersgruppe:
3-6 år, 0-3. klasse

Varighed:
1 time

Sådan gør I

Inviter en børnegruppe i alderen 4-10 år ind på biblioteket.

Spillet foregår ved, at alle deltagere får udleveret en bankoplade med billeder på. Biblioteksformidleren læser Thau-Jensens historie Far Genfærd og den lille klæbeånd højt. Historien er illustreret på en PowerPoint, som vises. Undervejs i historien afspilles lyde, som knytter sig til fiktionsuniverset. Spillet er slut, når historien er læst til ende, og alle børn har fået banko.

Du kan hente elementerne til historien lige her og straks gå i gang. Elementerne er en historie til højtlæsning, en powerpoint med lydeffekter og bankoplader med illustrationer til historiens lyde. Disse kan hentes nedenfor.

I skal selv finde bankobrikker - post-its kan med fordel bruges.

Det skal I bruge

Manuskript med historien

Manuskriptet til Far gengærd og den lille klæbeånd
Download PDF

PowerPoint med lydeffekter

PowerPoint til at ledsage historien (bemærk: ikonet på hvert slide illustrerer lyden på det foregående)
Download Powerpoint

Bankoplader

Lydbankoplader til Far genfærd og den lille klæbeånd
Download PDF

Aarhus Bibliotekerne har skabt materialet i tæt samarbejde med illustrator Cato Thau-Jensen.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at se mere om lydbanko og andre af projektets koncepter, så besøg projektsiden Auditiv Litteraturformidling.

Bøger til inspiration

Literacy Højlydt, stille, hviskende Den ssssultne sssslange Bogstaveligt

Måske er du også interesseret i...

Leg med litteratur Læs mens du gynger eller står på et ben: Læs med tju-hej bogmærkerne kobler læsning med bevægelse. Alder: 0-3. klasse Deltagere: Begynderlæsere Varighed: 15 min. Arrangement, Viden om Biblioteksintroer i nye formater!: Få nye ideer til din næste biblioteksintro Alder: 0-3. klasse, 4-6. klasse Deltagere: En skoleklasse Arrangement, Forløb Bibliobitterne: Et legende møde med biblioteket. Alder: 0-3. klasse Varighed: 1½ time