Bøger om dyr kan noget forskelligt
Mange billedbøger til små børn handler om dyr. Og det er der flere gode grunde til. Dels er det lille barn ofte meget optaget af “det nære og det kære” og skal lære at sætte ord og lyde på alverdens dyr. Dels bruges dyr i mange billedbøger til at fortælle historier om at være menneske - de såkaldt antropomorfe billedbøger. Endelig kan det lidt større barn lære fra fagbøgerne, hvordan man fx behandler sit kæledyr, og hvor maden kommer fra.
De første bøger om dyr er pegebøger med enkle motiver. Her kan barn og voksen sammen kigge på billederne og sætte ord og lyd på. Man kan fx sætte ord på ‘hund’ og ‘kat’ og tale om, at hunden siger "vov", og katten siger "miav".
Små børn oplever verden med sanserne. Derfor er der føle-effekter i nogle bøger. Fx et blødt stykke pels på billedet af en hund. Barnet får på den måde koblet sansningen af det bløde med begrebet ‘hund’.
At vokse op med et kæledyr kan lære barnet omsorg og forståelse for andre levende væsener. På samme måde bruges dyr ofte i billedbøger til at lære børn om venskab, fællesskab og følelser. Dyrene optræder her som rigtige personer med tøj og huse. Man kan spejle sig i dem og genkende deres problemer, uden at det kommer alt for tæt på.
Der er også mange fagbøger om dyr. Her lærer børnene fx om vilde dyrs levevis eller om pasning af kæledyr og husdyr. Børnene oplever, at dyr kan være til nytte og ikke kun kæledyr. At passe på dyrene og kloden er et nyere og vigtigt tema i bøger for børn. Her lærer børnene om den gensidige afhængighed mellem dyr og mennesker.
Læseforslag
For børn i alderen 0-3 år
For børn i alderen 3-6 år
DLD - det skal du vide som fagperson
Fredag d. 17. oktober er det international DLD-dag.
Sprogforstyrrelsen DLD (developmental language disorder) er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn, unge og voksne, som de fleste aldrig har hørt om. Og det på trods af, at DLD forekommer hos mindst 7 % af en børneårgang og dermed er lige så udbredt som ordblindhed og langt mere udbredt end autisme.
Som lærer eller pædagog skal du overveje, om sprogvanskeligheder er en mulig årsag, når du oplever, at et barn har problemer med at følge med i undervisningen. Du kan kigge efter følgende tegn på DLD:
- Barnet er ukoncentreret.
- Barnet udtrykker sig upræcist, når han eller hun bliver spurgt.
- Barnet deltager ikke særlig aktivt i gruppearbejde.
- Barnet forstår ikke, hvad han eller hun skal gøre i stillede opgaver.
- Barnet har læseforståelsesvanskeligheder.
- Barnet har vanskeligt ved at huske ord og fagbegreber.
Hvad gør jeg som fagperson?
Har du mistanke om DLD hos et barn, så drøft først dine overvejelser med forældrene, og spørg ind til barnets tidlige sproglige udvikling, og om barnet tidligere har haft kontakt med en logopæd. Drøft derefter dine overvejelser med den logopæd, der er tilknyttet dagtilbuddet/skolen, eller kontakt PPR direkte og bed om at komme i kontakt med en logopæd. Giv gerne konkrete eksempler på, hvordan og hvornår du ser de sproglige vanskeligheder komme til udtryk, og hvilke konsekvenser det har for barnets hverdag.
På kampagneplakaten ser du Gabriel. Du kan ikke se Gabriels DLD, så hør ham fortælle om den.
Kilde: Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) og Audiologopædisk Forening (ALF)