Sprogsporet 0-6 år
Alle ord tæller - De små børns følelser
Rundt omkring på landets biblioteker pryder Rut og de andre Minisjang-karakterer lofter og vægge mange steder, og dagtilbuddene valfarter for at hente Følelses-plakaten og ny inspiration. Tak til alle jer, som allerede er i fuld gang med at formidle kampagnen. Mangler du et lille skub for at komme i gang, så prøv at kigge med her:
Kunst, kreativitet og kultur
Det er ikke kun i hverdagen og på DR's kanaler, at børn oplever store følelser. Det gør de i høj grad også i mødet med kunst og kultur. Det er temaet for denne måneds nyhedsbrev, og der er også mange muligheder for bibliotekerne i forhold til at sikre børns møde med kunst og kultur - også udover bøgerne.
Thomas Gitz-Johansen beskriver i sin bog Børns kulturoplevelser: et udviklingspsykologisk perspektiv hvordan børns møde med forskellige kulturformer, på samme tid er omsorg for det enkelte barn og gruppen som kollektiv. For der opstår et særligt nærvær og samvær, som man er fælles om, når en kunstner eller anden formidler skaber et rum gennem fx fortælling eller sang. Samtidig kan hvert barn individuelt suge til sig, og lidt efter lidt blive fortrolig med sit eget følelsesregister.
Varde Bibliotekerne har omsat historien om De tre bukke bruse til en lille teaterforestilling, som de tilbyder daginstitutionerne. Se her, hvordan de har grebet det an:
Få mange flere ideer til kunst og kultur med børn - måske i samarbejde med andre kulturinstitutioner:
Læsesporet
Ordblindeugen
Oktober måned er international ordblindemåned, og i uge 40 sætter vi i Danmark spot på det at være ordblind. Find her på siden ideer til, hvordan I som bibliotek kan arbejde med Ordblindhed.
National ordblindeuge 2026
Støt op om ordblindeugen!
Red Fortællingerne!
Red fortællingerne! er Alle ord tællers kampagne målrettet de 9-14-årige, der med afsæt i DR’s kommende julekalender, 'Den Store Julefortælling', sætter fokus på fortællinger og fællesskaber. Med kampagnen rettes blikket mod, hvordan fortællinger og fantasi er det, der gør os til mennesker, og det som binder os sammen i fællesskaber: Vi skal huske at dele vores fortællinger – ellers går de i Glemslen. I julekalenderen bliver hovedpersonerne Aksel og Vigga sat på en vigtig mission: De skal redde julefortællingerne – og dermed julen.
På bibliotekerne bliver børn og unge sat på en mission, som minder om den, Aksel og Vigga skal løse: De skal redde de fortællinger, der betyder mest for dem. Det gør de (blandt andet) ved at sætte et klistermærke på en bog, en lydbog, et computerspil, en film og/eller en serie og gøre de fysiske materialer til en del af en fælles udstilling på børnebiblioteket.
Kampagnen er aktiv fra d. 1. november 2026 til og med d. 21. februar 2027.

