Menu

Nyhedsbrev: Juni 2026

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

Sprogsporet 0-6 år

Materialer på vej fra LæseLeg

Snart vil I landet over modtage materialer fra vores samarbejdspartner LæseLeg med massevis af bogmærker og papfigurer til biblioteket. De tre forskellige bogmærker er skabt som samtalestarter mellem barn og voksen. Forhåbentlig kan de ende mellem siderne på bøger i hele landet og skabe flere læseoplevelser sammen. Derudover kan I glæde jer til at modtage hele 10 forskellige papfigurer af børnenes yndlingskarakterer. Blandt andre Hunden Ib, Bea og Basse og Betty.

LæseLeg er et gratis pædagogisk redskab, der gør det let at arbejde med sprog, bøger og læseglæde i vuggestuer, dagpleje, børnehaver og indskoling. Med afsæt i dialogisk læsning styrker LæseLeg børns sprog og kommunikative kompetencer gennem læsning, leg og aktiviteter.

På laeseleg.dk er der gratis adgang til mere end 200 boghæfter og materialer, som kan bruges direkte i praksis og formidles videre til dagtilbud og skoler i jeres lokalområde.

I kan frit bruge bogmærker og papfigurer i formidlingen på jeres børnebiblioteker. Sættene forventes at ankomme hos jer hen over de kommende uger. God fornøjelse!

Kampagnematerialer fra LæseLeg

Læsesporet 6-16 år

FN's Internationale Læsedag på børnebiblioteket og skolebiblioteket

Sæt kryds i kalenderen den 8. september og lad os sammen hylde læseglæden!
Sprog- og Læsesporet inviterer til Teamsmøde mandag d. 29. juni kl. 8.30-10.00. På mødet vil I blive præsenteret for en række forslag til, hvordan vi sammen kan fejre dagen på biblioteker og skolebiblioteker rundt omkring i landet. Bibliotekernes Læsespor sætter spot på en række konkrete ideer til dagen til indskoling, mellemtrin og udskoling. På mødet vil der også være mulighed for at dele egne erfaringer med læsedagen og mulige initiativer på eget bibliotek.

Skolebibliotekarer, dansklærere, læsevejledere o.a. interesserede, som ikke har en profil på centralbibliotek.dk, kan tilmelde sig via linket her: Bibliotekernes Læsespor inviterer til online møde den 29. juni kl. 8.30-10.00 – Udfyld formular

Ses vi på sporet af læseglæde?


Følger I med i DR Ultras nye serie Si'r Det Bar'?

Serien handler om 15-årige Sara, der har det med at tale, før hun tænker. I et forsøg på at passe ind i sin nye klasse og særligt at blive veninder med Mille, får Sara derfor rodet sig ud i en løgn om, at den populære rapstjerne Matino kommer og spiller i hendes boligblok: En løgn, der hurtigt griber om sig. I forbindelse med serien har DR Lær og CFU udarbejdet undervisningsmateriale der er målrettet 6.-8. klasse, der griber fat i seriens kernetematik: Løgnen. Her finder du som bibliotekar, skolebibliotekar eller dansklærer inspiration til litteratur, der berører temaer om løgn.
Si'r Det Bar'
Sir Det Bar er en ny serie på DR Ultra, der handler om løgne og utroværdig. Find inspiration til bøger om samme emner