'Minisjangs kæmpestore sprogkasse' - sprogkufferten til dagtilbud

Bibliotekets rolle

Bibliotekerne har en stærk position ved at kunne henvende sig til såvel fagprofessionelle som forældre og dermed understøtte brugen af materialet i både hjem og dagtilbud. En yderligere styrke ved bibliotekets formidling er muligheden for modellering. På biblioteket er vi fortrolige med højtlæsning og anden formidling for børn. Ved at bruge sprogkuffertens materialer sammen med børn og deres voksne kan vi være modeller og inspiration for de af børnenes voksne, som er mindre vant til at bruge bøger og konkreter i samvær med børnene.

På dr.dk/sprogkasse finder både I og dagtilbudspersonalet videoer, hvor I blandt andet kan lære mere om sprogkassens indhold og brug, dialogisk fortælling og hvordan I bruger Orm som hånddukke. I kan også finde aktivitetshæfter med lege, printtegninger og meget mere.

På siden her finder I råd og materialer udarbejdet særligt til brug for biblioteksprofessionelle, som arbejder med sprogkassen og formidling af den til forældre og fagprofessionelle.

Etablering af formidlingsrum

Her får du en række tips til at etablere et godt rum for din egen brug af sprogkassen sammen med børn.

Placering i rummet

Ideelt set har du et stille, neutralt rum til rådighed, hvor der ikke er hverken biblioteksbrugere eller andre forstyrrende elementer. På mange biblioteker er realiteterne nok anderledes, men prøv at finde en placering, hvor der ikke er alt for meget gennemgang og støj. Måske handler det også om at vælge et godt tidspunkt på dagen. Lad børnene have blikket rettet mod det mest rolige sted, mens du bedre selv kan håndtere at have front mod det åbne rum og eventuelle forstyrrelser.

Markering af scenen

’Scene’ skal her forstås som den plads, hvor din formidling foregår. Hvis det er muligt, kan du med fordel afgrænse din scene med et forhæng, ligesom et bagtæppe kan give ro for blikket og hjælpe til at holde fokus på det, du gerne vil formidle. Det kan også være helt enkle virkemidler som et gulvtæppe, der signalerer til børnene, at hér er det rum, hvor vi skal noget sammen. Fx kan du med et rundt tæppe vise børnene, at de skal sidde i en rundkreds, mens selve tæppet er til bøger og konkreter/dukker. Nøjes gerne med at lægge en enkelt genstand frem ad gangen.

Lys og lyd

En måde at skabe fokus på er også at have den rette lyssætning. Overvej din placering i forhold til lyskilder. Hvis du fx sidder med ryggen til et vindue, ser børnene dig måske mest som en silhuet. Jo større areal og jo flere børn, jo vigtigere er det, at der er lys på det, som børnene skal kunne se.

Overvej også, om du kan høres tydeligt. Vær opmærksom på din egen stemmeføring - taler du tilstrækkeligt højt og langsomt? Afhængigt af omgivelser og arrangementets størrelse, er der måske brug for en mikrofon.

Puls

Når du faciliterer en formidlingssituation, er det dig, der skal regulere tempo og støjniveau i forløbet. Ofte vil der være brug for at dæmpe en ivrig børnegruppe, der lige har sat sig. Det kan gøres ved at dæmpe sin egen stemme og tale langsomt. Omvendt kan der være brug for at øge aktivitetsniveauet ved fx at bede børnene rejse sig eller på anden måde skabe bevægelse. Sang kan også være en god måde at regulere pulsen.

Enhver med erfaring fra højtlæsning ved, hvor udfordrende det er, når lokalets puls er en anden end aktivitetens puls. Som fx når der kommer en ny børnegruppe stormende ind i børnebiblioteket, netop når man er nået til et sted i højtlæsningen, hvor alles fokus er rettet mod historien.

Som formidler drejer det sig om hurtigst muligt at bringe overensstemmelse mellem de to niveauer, hvis ikke det etablerede rum skal gå i opløsning. Det kræver dels noget erfaring, dels at du har nogle greb at gøre brug af – fx at bringe en konkret i spil eller starte en sang.

Indledning og afslutning

Både for en enkeltstående aktivitet og en forløbsrække fungerer det godt med en tydelig indledning og afslutning af aktiviteten. Det kan fx være et rim eller en lille sang, som sætter stemningen. I valget af sang skal du selvfølgelig også overveje, hvilken puls du vil sætte. Skal børnene køres op eller falde til ro? Hvad skal følge efter? Det kan bare være et lille element eller en formulering, som du vælger, men både for børnene og dig selv skaber det en tydelig ramme omkring aktiviteten. Hvis børnene har været med flere gange, skaber det samtidig genkendelse og tryghed.

Dig som aktør

Find en form, du selv har det godt med. Nogle formidlere har en skuespiller i maven og elsker at klæde sig ud, lave stemmer og optræde. Andre synes, det er grænseoverskridende bare at skulle læse højt. Børnene kan godt aflæse, hvis du ikke er komfortabel, så find dit eget niveau. Sørg for at trække vejret godt ned i maven, mærk jorden under fødderne og varm din stemme op på forhånd. Og øv dig! Find evt. en makker blandt dine kolleger og giv hinanden feedback.

Brug af sang

At synge sammen er både sundt, rart og kan skabe en følelse af fællesskab. Men ikke alle bryder sig om at være dén, der synger for. Her er nogle råd til at inddrage sang i formidlingen. Rådene er udformet af børnekulturformidler Maj-Britt Uhd Hansen.

1. Sid på gulvet sammen med børnene – gerne i en rundkreds, så du er en del af flokken
2. Lad ikke sangen blive for dyb, da børn så har svært ved at følge tonerne. Lyse kvindestemmer er nemmest at følge.
3. Kig op. Lær sangtekster udenad – hvis det er svært, så nøjes med første vers og gentag det. Udlever ikke tekster til forældre eller pædagoger på forhånd – de lærer det hurtigere udenad uden en tekst.
4. Brug meget gerne fagter og/eller rekvisitter – det hjælper på at huske, det støtter og det fanger
5. Giv den gas. Smil og udstrål sikkerhed – det smitter på børnene. Det samme gør usikkerhed, så spil skuespil og vis at det er du bare helt skarp i – også selvom du ikke er.
6. Og et lille ekstra bonuspunkt – grin gerne af dig selv og dine fejl. Det er menneskeligt og fantastisk.

Bøger om sang med børn

Brug af hånddukker i en formidlingssituation

Generelt kan brug af konkreter være med til at visualisere for børn, hvad man taler om. Hånddukker kan udover en visualisering også underbygge handlingen og fungere som talerør eller understøtte relationen, bl.a. ved at spejle følelser.

En hånddukke kan fungere som et fælles tredje og samtidig være et medie, som barnet kan identificere sig med og selv udtrykke sig med. For nogle børn kan det være tryggere at kommunikere med en dukke fremfor en voksen – både på grund af den fysiske størrelse og på grund af barnets tidlige erfaringer med dukker og bamser. Dukken kan føles mere som en tryg ligeværdig. Hånddukker kan derfor være en måde at få børn i tale, skabe en relation og kommunikere via leg. I denne leg kan barnet udtrykke følelser og afprøve situationer, som ellers kunne være svære at navigere i.

Når du bruger hånddukker, vil de fleste børn gennemskue, at det er dig, der fører dukken, og typisk gå med på legen. Vær dog forberedt på at mødet med en ført dukke også kan forskrække enkelte børn. Her kan det være en hjælp at lade dukken spejle barnets ængstelse og lade dem vænne sig til hinanden lidt, før I går videre.

Dukkens bevægelser

Som uerfaren dukkefører kan man være tilbøjelig til bare at ryste dukkerne fra side til side for at få dem til at virke ”levende”. Giv dig i stedet tid til at undersøge de naturlige bevægemuligheder for netop denne dukke og brug dem i stedet for. Nogle kan fx åbne/lukke munden, bevæge en arm eller lign. Overvej, hvor dukken har sit centrum, der omtrent vil svare til din egen solar plexus. Brug dukkens muligheder og gør det med rolige bevægelser, så de kan opfattes af dit publikum.

Tænk også over, hvad dukkens motiv eller intention mon er. Dukken bliver overbevisende, hvis den har et formål og en retning. Også helt konkret. Lad dukken reagere på det, der sker. Måske skifter den retning eller tempo. Skift mellem bevægelse og pause. Lad dukken se på det, der optager den.

Hav dit eget fokus på dukken, når den bevæger sig og taler. Du og hånddukken skal skiftevis agere og reagere. Ligesom dig, skal også dukken reagere på de børn, du sidder med. Derfor er det også vigtigt, at du kender placeringen af dukkens øjne og dermed blikretning. Øv dig gerne foran et spejl.

Noget vi leger, men -

Dukketeater er en kunstart i egen ret. Selvom vi ikke har en kunstnerisk ambition, men bruger dukken til at skabe en relation i vores formidling, så indgår vi stadig en form for kontrakt med publikum. Det er bare noget vi leger – men leg skal også tages alvorligt. Tænk bare på, hvor voldsomt det ville opleves – selv for en voksen – hvis dukkefører Hanne Willumsen pludselig bare smed Andrea fra sig midt i et afsnit af Kaj og Andrea. Overvej derfor, hvordan du lægger dukken fra dig, når den ikke er i brug. Måske sidder den lige og "kigger med" eller den "puttes" et sted.

5 generelle råd om brug af hånddukker

• Lær dukkens indbyggede bevægelsesmuligheder at kende og eksperimenter med dem - brug gerne et spejl til at øve dig og undersøge dukkens blikretning
• Gør dig overvejelser om dukkens baggrund og intentioner – hvad vil dukken opnå?
• Hav din egen opmærksomhed på hånddukken for at styre børnenes opmærksomhed
• Brug et roligt tempo og skift mellem aktion og reaktion – bevægelse og pause
• Hvis du får publikum til at gå med på legen om, at en dukke er levende, så hav det også i tankerne, når du lægger dukken fra dig. Gør det overvejet og nænsomt - medmindre du har en bevidst intention om andet.

5 råd til brug af Orm som hånddukke

De følgende råd er udformet på baggrund af et testforløb på en række af landets biblioteker.

• Orm er en orm! Orm har derfor heller ikke et bestemt køn. Som dukke har Orm en mund, der kan åbne/lukke, og en hale, som også kan bringes i spil.
• Oplever du børn, som er skræmte over Orm som hånddukke, kan det være en hjælp at tage dukken af hånden lidt og vise, hvordan den fungerer. Det kan bogstaveligt talt afdramatisere situationen.
• Det kan udfordre at have både dukke og bog i hænderne samtidigt. Måske kan Orm hjælpe med at bladre? Eller Orm kan sidde ved siden af dig eller hos en tilskuer under læsning. Hvis der er mulighed for at lade en kollega styre Orm, kan det også være en metode til at gøre både håndtering og dialog lettere.
• For nogle virker det godt at lade Orm sige sine egne replikker fra bogen. Orm kan også bruges til at få børnene med på fx en remse: ”Orm vil gerne sige remsen ’Hep to’ – vil I være med?” Hvis det føles svært for dig at tale som Orm, kan du vælge at lade Orm hviske til dig. Orm er som karakter lidt forsigtig af sig, og det kan derfor gøres uden at være out of character.
• Når du tager hånddukken af, så italesæt det – fx ”Nu sidder Orm lige her og kigger lidt.”

Mere inspiration

• Se video om brug af Orm som hånddukke (indhold på vej)
• Se præsentation af de forskellige karakterer i Børstes univers, herunder Orm

Bøger om dukketeater

Vi laver dukketeater! Giv dukken liv : om børn og dukketeater

Hvis du vil dykke dybere ned i dukketeatrets virkemidler og historie, kan disse titler anbefales:

Indføring i dukkespil : breve til Hamadou Marionet og menneske : animationsteater, billedteater : om teaterformens teori og praksis Børneteater

Formidling for fagprofessionelle

Jo flere voksne omkring barnet, der kender anvendelsesmulighederne for sprogkassen, jo større sandsynlighed er der for, at materialet bruges og opfylder sit formål om at styrke de små børns sprog og læsning.

Som bibliotek kan I dels udbrede kendskabet ved at bruge sprogkassen selv sammen med børnene. Dels kan I tilbyde at fortælle om sprogkassen på møder for lokale dagtilbud - enten ved at opsøge møder i forvaltningsregi, eller ved selv at invitere ind til et fyraftensmøde eller lign. Her vil det også være oplagt at fortælle om jeres øvrige tilbud for dagtilbud - fx de mange andre sprogkufferter, som findes. Udover at præsentere sprogkassen kan I facilitere, at det pædagogiske personale udveksler egne erfaringer.

• Powerpoint til brug for præsentation af sprogkassen og bibliotekets øvrige tilbud (indhold på vej)

Formidling for børn i dagtilbud

(Indhold på vej til formidling for vuggestuer og de yngste børn i børnehaven)

En række biblioteker landet over har testet forløb og materialer, som er udviklet særligt til at bruge sprogkassen i biblioteksregi. Man kan enten invitere børn til planlagte forløb med sprogkassen, eller man kan tage sprogkassen frem i børnebiblioteket, når der viser sig en god mulighed.

Dagplejen er ikke omfattet af projektet og modtager derfor ikke deres egen kuffert. I har dog som bibliotek mulighed for selv at låne sprogkufferten eller et tilsvarende materiale ud til dagplejen, ligesom dagplejen frit kan hente alt supplerende materiale på dr.dk/sprogkasse. Derfor kan jeres formidling også sagtens rette sig mod dagplejen.

• Forslag til forløb for børn i alderen 2-4 år (indhold på vej)
• Supplerende materiale (indhold på vej)

Se også -

Rim og rems med Børste og Biblioteket i dagpleje, vuggestue og børnehave
Så skal der rimes, remses og leges med sproget!

Formidling for forældre

(indhold på vej)

Som med dagtilbuddene, kan man også invitere børnefamilierne ind til planlagte forløb med sprogkassen, eller man kan tage sprogkassen frem i børnebiblioteket, når der viser sig en god mulighed. Selvom forældrene ikke har en sprogkasse derhjemme, kan de stadig bruge højtlæsning, sang, fortælling og hånddukker i hjemmet, hvis de får inspiration til det.

• Flyer til forældre (indhold på vej)

Bogforslag tilknyttet sprogkassen (2-4 år)

Bøger om Børste

Bøger om huse - bøger om hjem

Bøger om venskab

FAUST

Bøger om følelser

Glad

Bange

Vred

Savn og længsel

Misundelse og jalousi

Stolthed

FAUST

Se også -

Rim, rems og hop med Børste og Biblioteket

Om Alle ord tæller

Alle ord tæller er DRs 3-årige læseindsats, der vil skabe bedre forudsætninger for gode læseoplevelser ​ og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn i alderen 1-14 år. Projektet er støttet af TrygFonden og produceret i samarbejde med Syddansk Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter, Center for Undervisningsmidler, Enact:Lab og Centralbibliotekerne.

Alle ord tæller | DR