Indsatsbaseret materialeoverbygning
Centralbibliotekerne arbejder med at købe overbygningsmaterialer, der understøtter nationale formidlingsindsatser– det kalder vi Indsatsmaterialeoverbygning (IMO). Her på siden findes et overblik over, hvordan IMO'en understøtter tegneseriekampagnen.
Aldersgruppe:
4-6. klasse

Tegneseriebuffet
Tegneseriebuffetten består af 15 titler (10 ex af hver), som er valgt med afsæt i de tegneseriefavoritter, som 266 børn i hele landet har udpeget som fede tegneserier. Gør udlånet appetitligt med store stakke med lækre tegneserier og fedt formidlingsmateriale.
Tegneseriebuffetten består af følgende tegneserier:
Krydr' tegneseriebuffetten med formidlingsmateriale - og start samtalen om, at tegneserier ER læsning. Find formidlingspakken her: Formidlingspakke | Bibliotekernes Sprog og Læsespor (link åbnes medio uge 33)
Masseindkøb
"I min familie er tegneserier god læsestil" - og det kan det blive i mange flere familier. Sæt fokus på gode læseoplevelser i hjemmet med tre tegneserier og dertilhørende materiale, der introducerer tegneserier og starter dialog i hjemmene.
Masseindkøbet består af 3 titler i 30 ex.
Start de fælles læseoplevelser med dialoghandouts (pdf til print) og plakat (pdf til print - UNDERVEJS)
Suppler evt. med formidlingsmateriale - og start samtalen om, at tegneserier ER læsning. Find formidlingspakken her: Formidlingspakke | Bibliotekernes Sprog og Læsespor ((link åbnes medio uge 33)
Gruppesæt
Manga er kæmpestort i målgruppen og med gruppesættene kan I sammen med børnene hoppe ind i populære litterære universer og sammen udforske manga. Og med gruppesættene i hånden, kan alle børnene få en bog med hjem, når I er færdige med at lege i universet.
Find de to forløb til gruppesæt her:
One Piece: Mangakampsport | Bibliotekernes Sprog og Læsespor
My hero Acedemia: MY HERO ACADEMIA på biblioteket | Bibliotekernes Sprog og Læsespor
Forløbene er udviklet og testet med børn.
Læseklubsæt
Brug tegneserier til fælleslæsning og få gode, spændende samtaler i læseklubben. Læseklubsættet indeholder fem tegneserier og dertilhørende samtalekort, der tager udgangspunkt i metoden guidet fælleslæsning.
Læseklubsættet består af 5 titler i 10 ex.
I samtalekortene findes forslag til forskellige ting, som I kan snakke sammen om, mens I læser tegneserierne. Føl dig ikke bundet af samtalekortene. Spørgsmålene er ment som inspiration og måske finder du selv på spørgsmål eller emner at tage op undervejs
Find samtalekort til hver af de 5 tegneserietitler her: UNDERVEJS
Kontaktpersoner
Mads Jacob Dyhr-Rasmussen: madsdr@roskilde.dk
Mette Nissen: mette.nissen@aalborg.dk
Tegneserier ER læsning!
Læs mere om kampagnen og gå på opdagelse i forløb og aktiviteter