Ferietid
Vi går sommertiden i møde, hvor både børn og voksne skiftes til at holde ferie. Måske er der sampasning med nye børn og på nye steder – nogle skal måske ligefrem på en lille koloni.
Noget af det I kan støde på alle vegne, det er krible krable-dyr.
Naturvejledning Danmark har en hel Krible Krable hjemmeside. Her kan I hente masser af forslag og gratis print-materialer til at komme ud og undersøge naturen - året rundt. Se mere her: Krible Krable materialer - Naturvejledning Danmark
Det første Krible Krable projekt løb frem til 2024, men med en ny bevilling fra Novo Nordisk Fonden 2024-2028 fortsættes arbejdet med fokus på overgang til skolelivet, dvs. for børn i alderen 5-9 år. Og materialet fra tidligere år ligger stadig frit tilgængeligt.
Se også Sprogsporets inspirationsside til læreplanstemaet Natur, udeliv og science:
Læreplanstema: Natur, udeliv og science
Find inspiration til aktiviteter og bøger der taler ind i læreplanstemaet Natur, udeliv og science
Læseforslag
Vi har samlet ideer til læsning om både de sociale dilemmaer, oplevelser og smådyr, man kan støde på i ferietiden.
For børn i alderen 0-3 år
For børn i alderen 3-6 år
Sallys far i 10 år
Det er 10 år siden, at den første billedbog om Sallys far udkom, og lige fra starten har serien været enormt populær. Derfor fejrer vi selvfølgelig også jubilæet her på Sprogsporet og på biblioteker rundt omkring i landet. Der er indtil videre udkommet 15 bøger om Sallys far, og bogen Dengang Sallys far var dreng er netop udkommet i en jubilæumsudgave. Se meget mere om serien her:
10 år med Sallys far
Få ideer til at fejre 10 år med Sallys far