Menu

Nyhedsbrev: August 2025

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

0-6 år 6-16 år

Skolestart - ny sæson af 'Klar, Parat, Skolestart'

I forbindelse med DR's store samarbejdsprojekt 'Alle Ord Tæller' blev Ramasjangs programserie 'Klar, Parat Skolestart' vist sidste år i august. Seriens 12 afsnit handlede om de mange tanker og følelser, der kan opstå hos mange børn i forbindelse med deres første skolestart. Projektet lagde op til, at bibliotekerne, CFU og andre skulle støtte op omkring skolestarten for børn og forældre, og på mange landets biblioteker blev serien fulgt op med udstillinger, boganbefalinger, aktiviteter, krea, sjov og leg.
Nu er der kommet en ny sæson af programserien, følg op på præmieren fredag d. 2. august og find inspiration til udstillinger, aktiviteter og andet som I kan bruge på jeres skole.

Klar, parat, skolestart på biblioteket
En god og tryg skolestart til alle børn

Med skolestarten kommer også ABC'en, sprog, tal og læsning på skemaet. 'Sammen om Skolestart' er bibliotekernes indsats til at støtte op om skolestarten og skabe sammenhæng for både børn og forældre i samarbejde med de fagprofessionelle. Få inspiration her:

Sammen om Skolestart
Ideer til dialog og samarbejde omkring skolestart.

Read Hour og FN's Internationale Læsedag

I år løber Read Hour og FN's Internationale Læsedag af stablen mandag d. 8. september.
Vær med til at fejre dagen med spændende aktiviteter som optakt. Læsesporet 6-16 år har sammensat en række aktiviteter med fokus på billedbårent matereriale og tegneserier plukket fra Hundebanden og Tegneseriekampagnen fra 'Alle Ord Tæller'. For indskolingen finder I ideer til højtlæsning, tegneseriestriber eller animation med Hundebanden. Børn på mellemtrinnet kan udforske, lege og kæmpe - som skurke eller helte - indenfor kampmangauniverset eller teste deres fordomme om tegneserier med Tegneseriesalet.
Tegneseriesalat er også for de unge i udskolingen eller de kan udfordre sig selv og hinanden med Tegneseriechallenge.
Læs mere:

Read Hour 2025 - aktiviteter 6-16 år
All in på tegneserier til alle klassetrin

Sprog- og Læsesporet er med til at give inspiration til sprogindsatsen i børnehaveklassen

Sidste skoleår skulle alle landets folkeskoler for første gang anvende det nye materiale Sprogvurdering i børnehaveklassen til den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Børnehaveklasseledere og andre, der skal planlægge og udføre sprogindsatser i børnehaveklassen med afsæt i resultaterne fra sprogvurderingen, kunne finde inspiration i materialet Rundt om Sprogindsatsen.

Nu er dette materiale suppleret af et nyt katalog med konkrete aktiviteter, der understøtter en aktiv legende tilgang til læring i børnehaveklassen og indeholder mange forskellige typer af aktiviteter i forskellige sværhedsgrader.

Alle aktiviteter kan gennemføres med hele klassen og én børnehaveklasseleder. Men de egner sig også godt til holddeling, når der er to voksne til stede i klassen, og kan bruges til makkerarbejde, når eleverne er fortrolige med dem.

Aktiviteterne i det supplerende katalog stammer fra Sprogfitness her på Bibliotekernes Sprog- og Læsespor. Aktiviteter og materialer er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og pædagog- og lærerstuderende, samt undervisere ved professionshøjskolen UCN. TrygFondens Børneforskningscenter har været ansvarlige for udvælgelsen af aktiviteter og opsætningen af det supplerende aktivitetskatalog.

Alle samarbejdspartnere bag kataloget håber, at både skoler og elever vil få glæde af det supplerende aktivitetskatalog, som I finder via linket her.

Alle lege og printvenlige materialer til Sprogfitness kan også altid tilgås her på siden.

Sprogfitness
Sprog er noget, vi leger! Torsdag d. 7. maj 2026 går det løs til Sprogfitness igen!

Rigtig god fornøjelse!