Fødselsdagsfejringer!
Den 21. maj fylder Pippi Langstrømpe 80 år og Tove Janssons mumiunivers fylder også 80 år i 2025. Herunder finder I ideer og aktiviteter til, hvordan I kan fejre de to forskellige litterære universer. Tillykke til verdens stærkeste pige og Mumitrolden fra Bibliotekernes Sprogspor.
Sprog, krop og bevægelse
Bevæg jer med det 2 til 5-årige barn
Bevæg jer sammen! Brug jeres kroppe! Til at hoppe, trille, løbe og danse! Kig ind på siden Krop, sanser og bevægelse og få masser af inspiration til at læse og lege med kroppen - det skal være sjovt at lære sprog!
- Syng en sang og lav fagter til - få ideer på siden Sang og musik
- Læs en bog. Mens I står med hovederne nedad!
- Hvisk en remse eller råb et rim mens I bevæger jer - få ideer på siden Rim-leg
Bevæg jer med det 5 til 6-årige barn
Har du hørt om Sprogfitness? I maj måned bliver de regnbuefarvede parykker fundet frem sammen med en god stak Sprogfitness-lege, og så skal der løbes, kravles, danses, hoppes og leges til den helt store guldmedalje! Mange af landets biblioteker er med på legen og inviterer børnehavebørn (og måske indskolingsbørn) med på sjov og ballade, hvor krop, sprog, leg og bevægelse er i fokus. 'Troldens tunnel', 'Finn Fiskemand', 'Heksegryden', 'Ordstratego' og 'Varme boller' er bare nogle af de mange sproglege, der er på menuen i 2025.
Skal I lege med hjemme på stuen eller på legepladsen? Så find legene her på Sprogsporet og sæt i gang! Nogle af legene kræver lidt rekvisitter. Alle billed- og bogstavkort finder du på siden sammen med en beskrivelse af legene.
Sprogfitness
Sprog er noget, vi leger! Onsdag d. 7. maj 2025 går det løs til Sprogfitness igen!
Sprogfitness startede som et projekt i 2013, der fik støtte af Slots- og Kulturstyrelsen. Sprogfitness er et samarbejde mellem Aalborg bibliotekerne og UCN pædagog- og læreruddannelsen, der hvert år udvikler nye lege. Lyt her til en podcast om Sprogfitness: Sproget skal motioneres (Viden om Læsning, sept. 2021)
Læseforslag
Når I har brug for et hvil efter en omgang fagtesange eller Sprogfitness, så snup en bog fra listen her. Alle bøger handler på den ene eller den anden måde om krop og bevægelse. Måske I skal danse som Lasse-Leif eller lave gymnastik, som Anna bagefter?
Her har du en række boganbefalinger, som giver dig mulighed for at styrke dit barns sprog gennem krop og bevægelse.
For børn i alderen 0-3 år
For børn i alderen 3-6 år
LæseLegs materialer er nu frit tilgængelige
Sprogsporets samarbejdspartner LæseLeg er sat i verden for at sprede læseglæde og give sproget vokseværk. Derfor er de mere end 150 boghæfter og masser af andre LæseLeg-materialer nu gjort frit tilgængelige på læseleg.dk.
Du kan bl.a. lade dig inspirere af det nye boghæfte Bea og Basse i svømmehallen eller downloade et af de mange andre boghæfter tilpasset din børnegruppes alder. Bøgerne kan I naturligvis låne på biblioteket, hvis I ikke allerede har dem.